Noget så trivielt som en tur ned af strøget. En hed eftermiddag, uden en is i hånden - for mange kalorius -, er ret sammenlignelig til savannen. Hede kroppe slynger sig ind mellem og uden om hinanden i et håb om at komme hurtigere frem gennem det travle mylder af mennesker (velvidende om at det ikke er muligt, at følge andet tempo en flokken).
Mennesker der vel og mærke går på strøget, det sted i DK hvor du kan finde det største udvalg af tøj, har absolut ingen tøjsmag. I hvilken verden er et rød og hvidternet korset med frynser og en absolut ikke matchende sort nederdel broderet med nitter, blevet noget man ville gå med i offenligheden?
Sidespring...
Det er mindre end en måned siden, at jeg blev droppet af en fyr. En fyr jeg var helt væk i. En fyr der var væk i mig. Af en eller anden grund fungerede det bare ikke. Jeg kan ikke sætte ord på hvorfor, men i et forhold skal man danse.
Dansen er absolut helt og holdent nødvendig! For mig..
Jeg søger hovedkuls forelskelse, en forelskelse der rammer så hårdt og så utidigt at den skal drive mig til vandvid. En forelskelse der gør min eksistens uden personen overflødig.
Mit spørgsmål er så om jeg i min jagt efter denne forelskelse, skaber den selv?
Er jeg så desperat efter at føle mig forelsket, at det rette offer skal vifte halen og så er de min udkårne?
Er det i virkeligheden prinsessen der hopper på hesten og desperat leder efter prinsen? Er hun så overbevist om at den første frø hun finder, er i stand til at udvikle sig til den prins hun drømmer om?
Jeg har længe overbevist mig selv om at jeg ikke har brug for en kæreste, at jeg ikke gider spilde min tid eller frihed på en eller anden karlsmart. Men er det også sådan virkeligheden ser ud?
På denne savanne, er jeg så i stand til at skelne prinsen fra frøerne, eller har jeg så travlt for selskab at jeg er villig til at smide mit net ud og fange den første frø der hopper i?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar