mandag den 5. marts 2012

Hvilken prins?

Hvorfor er det vi er så fandens bange for at være alene? Ligger det bare i os? Frygten for at være ene, da man er et nemt bytte?
Hvorfor er det man absolut skal have sig en stor stærk mand til at beskytte en? I så fald, hvor meget skal man så finde sig fra denne beskytter? Hvad sker der når den der skal beskytte en, vender ryggen til?

Her forleden dag var jeg til en fest med de gamles venner. Jeg kan ikke begynde at forklare hvor
intetsigende det var, at skulle svare på den slags spørgsmål, jeg kun troede blev stillet i dårlige klichéfilm.

''Nåh, har du så fundet dig en kæreste?''

Når jeg i min bedste opdragelse holdt mit smil på og prøvede at svare med uforandret stemme, at det havde jeg ikke, blev deres øjne urolige samt fuldstændig helt og adeles neutrale opfølgningsspørgsmål.

Jeg tror ikke på at der kommer en prins på hvid hest og redder mig fra mit meget ''usle'' singleliv. Der er masser af prinser derude, så hvorfor ikke teste om prinsen på den hvide, brune eller plettede hest passer mig bedst?

Kommer der et monster når jeg fylder 25 år og spiser mig hvis ikke jeg har prinsen? Skal jeg skynde mig at have børn fordi at kongen skal bruge min førstefødte? - Hvorfor er det egentlig, at jeg 'burde' have travlt med at slå mig ned?

Er dyrenes konger virkelig så bange for bøhmanden?


I hvert fald søgte jeg lidt rundt på nettet og fandt følgende udsnit fra en artikel af Tim Ray (2009):
For mange år siden var jeg til satsang med den indiske Mester Sri Sri Ravi Shankar. En af deltagerne var ulykkelig fordi han ikke havde nogen partner og spurgte Ravi Shankar hvad han kunne gøre for at få sig en partner. Ravi Shankar lo og sagde, ”Grunden til at du søger en partner er fordi du keder dig i dit eget selskab. Og hvis du selv keder dig så meget i dit eget selskab, så bare tænk på hvordan andre mennesker må have det i dit selskab!”

Så jeg vil gøre en tjeneste..
Jeg skal hele jorden rundt med mine venner, jeg skal kæmpe mod mine helt egne drager og hoppe ned fra ufattelige højder. Jeg vil være min egen prinsesse på hesten, og så en dag, når jeg møder en hvor jeg simpelthen ikke kan lade ham være, må jeg jo overgive mig til højere magter. Indtil den dag kommer, så skal jeg og mig ud at møde verdenen, for jeg ved at den helt sikkert gerne vil møde mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar