mandag den 5. marts 2012

Fornægt, benægt, glem!

Kan man ignorere følelser? Kan man fjerne dem? Kan man snyde sig selv? Det store spørgsmål, hvornår indhenter alt det forglemte en?

En masse tvivlsspørgsmål er poppet op i mit hoved - Here we go... again!

Efter at have tilbragt en helt fantastisk weekend med nogle mennesker fra mit studie (hvortil der selvfølgelig var en gammel flamme i blandt) er der blevet en smule sløret i mit hoved.. Min verden lige nu er så isoleret, at det er ligesom at gå ind i et rum med en tyk tåge overalt. Det eneste du ser, indånder og kan føle, er det tunge lag. Hvis du dykker end til gulvet kan man fornemme andre ben i lokalet, men man ser aldrig rigtig et ansigt.

Men så i går... poppede der et ansigt frem i tågen. Et velkendt ansigt jeg havde set og tænkt mange tanker om førhen. Tågen føltes en tusinde gange tungere og vejret blev en kamp at trække.
Jeg havde tvunget mig selv til at lade være, da han på givent tidspunkt(og nuværende ligeså) havde noget med en anden pige. En pige der er mange der syntes godt om, og derfor tænker jeg at hun er sød og at jeg burde opføre mig ordentligt (jeg burde dog slet ikke skulle være den afgørende faktor i hvad der kommer til opførsel). Men her står han så, foran mig i min egen lille private tåge og ser mere en tiltalende ud. What's a girl to do?

Min løsning var: At løbe ud af tågen, drikke mig under i samtlige diverse alkoholiske genstande der var indenfor min rækkevidde, danse og flirte med alle andre mandfolk i forsamlingen.

Hvad fik jeg så ud af det kan man spørge sig selv?

Absolut ingenting ud over en nisse der står og banker inden i mit hoved i dag mens han hvisker nedladende ord. Jeg håber mit hoved kan tilgive mig..

Nu er jeg tilbage i min egen lille bachelorette lejlighed med kolde bade, hvor jeg nu skal igennem den lange process af fornægt, benægt og glem!

- IGEN!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar