Så kom det. Den uundgåelige melankoni der fylder denne årstid for mig. En stram trøje af en mørk himmel, sørgelige sange og alt for mange tanker der vikles om mig. En trøje der nogle gange strammer lidt for meget om brystkassen, lidt ligesom om at luften presses ud mens den desperat hives ind. Et evigt hul i maven af sult. En alt for fyldt kalender. Selvom jeg sidder med tæppe omkring mig, i min lille lejlighed, med lys og the virker intet helt oprigtig godt. Der findes fejl ved alt.
Egentlig er der jo intet galt. Mange oplever det. Men det er stadig fucking skod. Nåh, men Peter Pan på mit tv siger at man skal tænke positive tanker for at flyve, så jeg går i gang (mens jeg undrer mig over hvor mange man mon skal tænke for at flyve sydpå til solen?).
Bon Iver er dejligt. De holdt koncert i søndags. En koncert placeret i Forum. Det er den mest rolige koncert, med en dejlig stemme, flot lysshow og god stemning jeg længe har været til. De var fantastiske. Hvis du ikke kender dem, så tjek dem endelig ud. Historien lader sig fortælle, at herren der skrev teksterne blev forladet af Emma. Han tog til en vinterhytte alene og skrev sine sange. Ikke specielt kendt i sit forrige band, men med en tragisk kærlighedshistorie fik han beundrere. Mennesker er tossede for noget ikke farligt (sikkert?) de kan relatere til?
Det er faktisk en sjov tanke at gøre sig. Hvad mennesket ikke gør for sikkerhed? De putter en ring på deres finger, køber et hus, har et job de ikke gider, køber nyt tøj, for meget make up, for lidt make up, en kæmpe attitude at gemme sig bag, 'fake' orgasmer, stopper deres mening fra at blive sagt, spionerer på andres profiler (net profiler), lyver, dyrker absurde mængder fitness, spiser salat eller alternativt luft osv. Mange forskellige handlinger med mange forskellige formål alle for at føle sig accepteret og der med sikret sin plads i flokken. Ah, den sidste! Være tilhænger af en flok.
Nu kunne man tage den endnu længere ud, men det gider jeg ikke.
Hav en dejlig mørk dag, hilsen en midlertidig pessimist.
Bon Iver- Skinny Love
onsdag den 7. november 2012
lørdag den 13. oktober 2012
Princecharming i tårnet?
Når vi ser en bulldog, får nogle automatisk et naturligt 'awareness' pga den attitude der ligger i hele dens væremåde, de rygter man har hørt og de fordomme man har overfor den 'slags' hunde. Det hele bunder vel i en smule frygt for dyret. Man kender det ikke, du kan ikke læse dets tanker. Når den kommer tæt på dig er det så fordi den vil kæles og klappes, eller vil den nuppe den sandwich du stod med i hånden?
Det var en tanke der strejfede mig forleden, da jeg havde en samtale med en ven. Hvorfor er folk så hårde til at dømme, uden egentlig at kende? Min ven er den sødeste, rareste, mest loyale og åbent sindede person der findes. Det eneste problem er, at hans opvækst har gjort ham hård. Både attitude og udseende er hårdt. Det skriger til mennesker 'LØB!'. Hvilket er så ærgerligt, for lærer du ham at kende, vil du vide hvor rar han i virkeligheden er. Jo nogle gange siger han tingene hårdt, men bed ham omformulere og du indser du tolkede det helt forkert.
Men hvad gør man så som bulldog når man gerne vil møde piger? Hvordan skal man kunne møde nogle, når ingen tør komme tæt på?
Så tænkte jeg, hvad med at læse 'Spillet'? Eller gentlemans bøger? Eller ændre stil? Blive klippet?
Men så igen.. Ville han stadig være sig selv efter alt det? Eller ville jeg få kørt ham ud til at være noget, hvor han ikke kunne genkende sig selv?
For at være helt ærlig er han allerede den perfekte gentleman. Han har dyrket kampsport hele sit liv, så på trods af hans størrelse er han ret 'hardcore'. Det eneste han fejler, er faktisk at han burde tage et talekursus, hvor han lærte at stoppe med at bande.
Det er det.
Prøv at tænke over hvor mange fejl folk normalt har. Hvor mange irriterende ting man er nødt til at finde sig i, fordi konfrontationen vil fylde mere end hvad man ville have det til.
Så jeg besluttede mig for, at lade være med at ødelægge ham og gøre ham til en eller anden klon af multifarvede sokker, krøltoppet gele hår, wanna be tv gentleman. Lad ham være den han er. Forhåbentlig er der en anden der opdager ham og beslutter sig for, at det er for godt til at 'pass up'. Men stadigvæk, hvor er det bare unfair at det første vi ser er udseendet og ikke et skilt med vores personlighed. Vi kunne få en farvekode for vores personlighed, så folk kunne se hvem man var. For det er nemlig nemmere? Måske har jeg set for meget Looper og science fiction..
Hav en fantastisk weekend folkens!
Det var en tanke der strejfede mig forleden, da jeg havde en samtale med en ven. Hvorfor er folk så hårde til at dømme, uden egentlig at kende? Min ven er den sødeste, rareste, mest loyale og åbent sindede person der findes. Det eneste problem er, at hans opvækst har gjort ham hård. Både attitude og udseende er hårdt. Det skriger til mennesker 'LØB!'. Hvilket er så ærgerligt, for lærer du ham at kende, vil du vide hvor rar han i virkeligheden er. Jo nogle gange siger han tingene hårdt, men bed ham omformulere og du indser du tolkede det helt forkert.
Men hvad gør man så som bulldog når man gerne vil møde piger? Hvordan skal man kunne møde nogle, når ingen tør komme tæt på?
Så tænkte jeg, hvad med at læse 'Spillet'? Eller gentlemans bøger? Eller ændre stil? Blive klippet?
Men så igen.. Ville han stadig være sig selv efter alt det? Eller ville jeg få kørt ham ud til at være noget, hvor han ikke kunne genkende sig selv?
For at være helt ærlig er han allerede den perfekte gentleman. Han har dyrket kampsport hele sit liv, så på trods af hans størrelse er han ret 'hardcore'. Det eneste han fejler, er faktisk at han burde tage et talekursus, hvor han lærte at stoppe med at bande.
Det er det.
Prøv at tænke over hvor mange fejl folk normalt har. Hvor mange irriterende ting man er nødt til at finde sig i, fordi konfrontationen vil fylde mere end hvad man ville have det til.
Så jeg besluttede mig for, at lade være med at ødelægge ham og gøre ham til en eller anden klon af multifarvede sokker, krøltoppet gele hår, wanna be tv gentleman. Lad ham være den han er. Forhåbentlig er der en anden der opdager ham og beslutter sig for, at det er for godt til at 'pass up'. Men stadigvæk, hvor er det bare unfair at det første vi ser er udseendet og ikke et skilt med vores personlighed. Vi kunne få en farvekode for vores personlighed, så folk kunne se hvem man var. For det er nemlig nemmere? Måske har jeg set for meget Looper og science fiction..
Hav en fantastisk weekend folkens!
mandag den 8. oktober 2012
REN !
Tidligere har jeg blogget kort om REN hudpleje produkter. I blev lovet, at jeg ville vende tilbage med større erfaring om produkterne.
REN Glycol Lactic Radiance Renewal mask 289,- på nicehair.dk
Jeg må indrømme, at jeg er imponeret. I går brugte jeg masken igen, igen. De der små irriterende hudorme der ikke rigtig kan gøres så meget ved, var formindsket markant og antallet skåret gevaldigt ned. Min hud ser mere frisk ud efter at have brugt den et par gange.
Duften er af appelsin (efter min mening en lidt funky appelsin, men ikke desto mindre appelsin) og konsistensen samt farven er som tynd honning. Den kan godt prikke lidt i huden når man først påfører den. Husk at rense huden først! Du får mest optimal virkning hvis den virker på din nøgne hud, i stedet for et lag makeup (doh).
REN T-Zone balancing day fluid 249,- på nicehair.dk
Ang. deres creme, så har jeg brugt den lige siden. Den er fantastisk til at gå ind og lave balance i huden således, at jeg ikke skinner med det samme min dag starter. Jeg kan faktisk gå en hel dag uden at genopfriske min pudder hele tiden.
Der er dog det, at det er en balance creme og ikke en øjeblikkeligt matterende creme, hvilket vil sige, at den lige skal have en uge til halvanden for at få en virkning man kan se. Des længere tid man lader den virke, des bedre.
Duften er dejlig mild og umiddelbart er det første der slår mig, en smule lavendel. Men en meget anonym duft, der forsvinder igen.
Konsistensen er let og luftig. Den trænger hurtigt ind i huden og virker bedst hvis man masserer den ind i cirkler.
Med ingen af produkterne har jeg oplevet at slå ud, tvært i mod. Siden jeg er begyndt at ændre min hudpleje rutine, har jeg set en kæmpe forskel i huden.
De er dyre, jo. Men effektive! Så hvis du har lidt ekstra lige at smide efter luksus, kan den helt sikkert anbefales.
REN Glycol Lactic Radiance Renewal mask 289,- på nicehair.dk
Jeg må indrømme, at jeg er imponeret. I går brugte jeg masken igen, igen. De der små irriterende hudorme der ikke rigtig kan gøres så meget ved, var formindsket markant og antallet skåret gevaldigt ned. Min hud ser mere frisk ud efter at have brugt den et par gange.
Duften er af appelsin (efter min mening en lidt funky appelsin, men ikke desto mindre appelsin) og konsistensen samt farven er som tynd honning. Den kan godt prikke lidt i huden når man først påfører den. Husk at rense huden først! Du får mest optimal virkning hvis den virker på din nøgne hud, i stedet for et lag makeup (doh).
REN T-Zone balancing day fluid 249,- på nicehair.dk
Ang. deres creme, så har jeg brugt den lige siden. Den er fantastisk til at gå ind og lave balance i huden således, at jeg ikke skinner med det samme min dag starter. Jeg kan faktisk gå en hel dag uden at genopfriske min pudder hele tiden.
Der er dog det, at det er en balance creme og ikke en øjeblikkeligt matterende creme, hvilket vil sige, at den lige skal have en uge til halvanden for at få en virkning man kan se. Des længere tid man lader den virke, des bedre.
Duften er dejlig mild og umiddelbart er det første der slår mig, en smule lavendel. Men en meget anonym duft, der forsvinder igen.
Konsistensen er let og luftig. Den trænger hurtigt ind i huden og virker bedst hvis man masserer den ind i cirkler.
Med ingen af produkterne har jeg oplevet at slå ud, tvært i mod. Siden jeg er begyndt at ændre min hudpleje rutine, har jeg set en kæmpe forskel i huden.
De er dyre, jo. Men effektive! Så hvis du har lidt ekstra lige at smide efter luksus, kan den helt sikkert anbefales.
onsdag den 3. oktober 2012
Hysteria?
En episode en ven fortalte mig for nyligt ledte mine tanker ud til emnet hysteri. Gennem tiden er kvinder blevet gjort til hysteriske og uretfærdige vilddyr, der uden varsel kan blusse op. Folk har sat igler på os, stykket syle gennem vores tinding, vi er sågar blevet behandlet med klitoris massage (no joke, man opfandt vibratoren som behandlingsform for hysteri).
Er alle kvinder inficeret med en humørsvingende virus der besætter os og bliver større, eller er det mandens manglende evne til at læse os og forstå vores behov der driver os ud på et vildspor. Den sidstnævnte form for behandlingsmetode i afsnittet før, kunne tyde på, at det var mændene der var problemet - spøg til side.
Er hysteri skabt af en misvedligehoeldelse af grundlæggende kvindelige behov?
Nu hvor jeg tænker over det. Er hysteri så egentlig ikke bare et resultat af mandens manglende evne til at tolke os og vores frustrationer? Lige så snart vi piger hidser os en smule op, skal der ikke meget til førend tanken om hysteri slår ned. Des mere frustrerede bliver vi, des værre ser det ud udenpå.
Burde alle mænd ikke bare lære, at når kvinder føler sig uretfærdigt behandlet, skal de:
- Stoppe op
- Være afslappede
- Spørge roligt hvad der er galt
- Forklare at de nok skal finde en løsning
Så er problemet løst!
Det kan da godt være at vi kan blive hysteriske, men hvad er de så, når de ved hvad der sker og ikke gør noget for at stoppe det? Den lille tyrefægter, der står og prikker til det bløder ned af pelsen?
Dagens citet af anonym:
- Det kunne være hun skulle have sig et par årer så hun kunne sejle i land
- Jeg ville egentlig bare foretrække at give hende årerne, så hun kunne sejle den anden vej
Er alle kvinder inficeret med en humørsvingende virus der besætter os og bliver større, eller er det mandens manglende evne til at læse os og forstå vores behov der driver os ud på et vildspor. Den sidstnævnte form for behandlingsmetode i afsnittet før, kunne tyde på, at det var mændene der var problemet - spøg til side.
Er hysteri skabt af en misvedligehoeldelse af grundlæggende kvindelige behov?
Nu hvor jeg tænker over det. Er hysteri så egentlig ikke bare et resultat af mandens manglende evne til at tolke os og vores frustrationer? Lige så snart vi piger hidser os en smule op, skal der ikke meget til førend tanken om hysteri slår ned. Des mere frustrerede bliver vi, des værre ser det ud udenpå.
Burde alle mænd ikke bare lære, at når kvinder føler sig uretfærdigt behandlet, skal de:
- Stoppe op
- Være afslappede
- Spørge roligt hvad der er galt
- Forklare at de nok skal finde en løsning
Så er problemet løst!
Det kan da godt være at vi kan blive hysteriske, men hvad er de så, når de ved hvad der sker og ikke gør noget for at stoppe det? Den lille tyrefægter, der står og prikker til det bløder ned af pelsen?
Dagens citet af anonym:
- Det kunne være hun skulle have sig et par årer så hun kunne sejle i land
- Jeg ville egentlig bare foretrække at give hende årerne, så hun kunne sejle den anden vej
søndag den 30. september 2012
Sundhedsmesse i Øksnehallen ..
En veninde og jeg brugte dagen i dag på sundhedsmessen i øksnehallen. Det var noget af en oplevelse. Sundhedsbesatte mennesker, der alle har stress og af en eller anden grund altid klumper sammen om smagsboderne. En af boderne lignede faktisk en bod fra et marked i syden, omgivet af mange, råbende mennesker, der alle maser sig ind for at smage på de gode varer (uden at give plads til dem der potentielt gerne ville købe).Men hyggeligt var det og udbuddet var bredt. Små stande med mystiske sten og langhårede mennesker der kiggede intenst, kliniske stande med den helt nye tandløsning eller rystepude til din ryg, stande der duftede milevis væk af salte og cremer.
Blandt alle standene var det jo en uundgåelig fact at jeg nok skulle finde noget jeg faldt for.. Det jeg fandt, var jeg så faldet for, et stykke tid tilbage.
Lavera standen (et mærke så rent at det er veganer venligt) stod smuk og høj, med den håndcreme (det er deres Bio-Orange og Bio-Sanddorn håndcreme) jeg har haft øjnene efter et stykke tid på tilbud til 40,- samt deres young faces mattering ansigtscreme mynte mod fedtet og uren hud til 30,-. Håndcremen er absolut fantastisk! Den trænger ikke ind lige med det samme (giv den lige 20 sek), men den dufter fabelagtigt af appelsiner og efterlader huden blød flere timer efter. Mums!Hvis du skulle være interesseret i dem kan du finde dem på feelunique.
SB12.. Ja okay, det her var ikke så meget fordi det var spændende og nyt, men mere fordi man fik den fulde størrelse til en flad 50'er. Naturligvis købte jeg to. De virker.
Massage.. Min veninde og jeg havde -næsten allerede inden vi var trådt ind i hallen- besluttet os for at vi skulle have massage. Vi fandt en bod 'Solar Plexus' der gav 15 min for 90,- . Vi tog det. De specialiserer sig i dyb vævsmassage. Det kunne mærkes. De var på ingen måde bange for at tage fat! De kan klart anbefales. Deres priser ligger på 349,- for 25 min, 552,- for 55 min osv. De giver ca 10-15 % studierabat og har en drop in tilbud der lyder på 285,- for 25 min, hvor man skal tage den første ledige tid samme dag. Du kan læse mere om dem her.
Alt i alt, en lækker hektisk dag der klart kan anbefales til andre der lyster fornemmelsen af at gøre noget godt for sin krop (hvilket sikkert ikke er realiteten, men klart en rar tanke). Sundhedsmessen slutter i dag kl. 18:00, men kommer igen hvert år.
Hav en dejlig søndag!
lørdag den 29. september 2012
Decleor ?
Lige for tiden er jeg gået i et 'lækre produkter garanterer mig sikkert bedre hud' humør. Så selvfølgelig skal renseren også lige have en post! Decleor er et super lækkert (og dyrt) mærke, der danner deres produkter baseret på aroma terapi.
Det jeg bruger fra dem er deres Aroma cleanse mousse démaquillante (foaming cleanser), der er beregnet til at rense alle hudtyper. Man fugter ansigtet og masserer cremen ind til den skummer, dernæst renser med varmt vand. Rimelig standart..
Duften er skarp, frisk og meget speciel. Ikke den standart duft jeg tit falder over i produkter. Men den bliver ikke særlig længe på huden, så det gør mig intet.
Den smukke perlemor creme renser min hud og bagefter, at have brugt den, er jeg slet ikke i tvivl om hvor ren den er! Effektiv må man give den, og jo, den fjerner bare lige det ekstra de andre ikke formåede.
Minus ved den er, at den skummer altså bare ikke særlig meget. Når jeg tænker skum, tænker jeg julemandsskæg af bobler.. Det sker bare ikke her. Der kommer en lille bobbel hist og her, men slet ikke noget der lægger op til ballade.
Konklusion: Super nice, fjerner det meste, lækker at bruge, lidt skum, dyr.
Duften er skarp, frisk og meget speciel. Ikke den standart duft jeg tit falder over i produkter. Men den bliver ikke særlig længe på huden, så det gør mig intet.
Den smukke perlemor creme renser min hud og bagefter, at have brugt den, er jeg slet ikke i tvivl om hvor ren den er! Effektiv må man give den, og jo, den fjerner bare lige det ekstra de andre ikke formåede.
Minus ved den er, at den skummer altså bare ikke særlig meget. Når jeg tænker skum, tænker jeg julemandsskæg af bobler.. Det sker bare ikke her. Der kommer en lille bobbel hist og her, men slet ikke noget der lægger op til ballade.
Konklusion: Super nice, fjerner det meste, lækker at bruge, lidt skum, dyr.
fredag den 28. september 2012
REN hud ?
Når nu regnen banker ned udenfor flere dage i træk, kan ens humør godt dale lidt, på trods af at alting er ret optimalt for tiden.. Heldigvis er der fantastiske hjemmesider, med løfte om 1-2 dages levering og lækre produkter. Så hvorfor ikke bruge sin tid på det? Jeg blandede gennem et par youtube makeup guruer og fandt nogle produkter jeg lige blev nødt til at prøve.
Eller rettere, et mærke jeg var nødt til at prøve. Se lige for tiden er jeg begyndt at fundere. Det begyndte den første dag det gik op for mig, at jeg bliver ældre og en eller anden dag vil få rynker. Yep, det er et forhånds wakeup call. Ole Henriksen (ja, rugbrød er absolut, uden undtagelse, helt fantastisk) sagde på et tidspunkt at vi alle burde investere i en rynkecreme, og at man burde begynde i 20 års alderen. Eftersom jeg på nuværende tidspunkt - et lille stykke tid endnu - er 21 år, måtte det jo så være nu jeg begyndte at tænke.
REN.. Ren hedder mærket. Det er faktisk et ret lækkert mærke, hvis man er med på hele økologi-alt-skal-være-lækkert bølgen. Der er ingen parabener, sulfater, mineral olier, petrolatum, syntetisk duft, t.e.a. , d.e.a. (hvad end det er), glycols silicone osv. i produkterne. Deres emballage er miljøvenlig.. Alt dette lyder jo fancy og lækkert, men prisen er så også medium derefter.
Nååh, skal vi ikke rykke over til den sjove del?
REN udsender en masse produkter. En masse lækre produkter, I might add. Jeg valgte to. Dels fordi at cremen koster 249,- og masken 289,- på nicehair.dk (lige pt er der 100,- af ved køb over 500,- bonus!) og dels fordi at jeg ikke kunne retfærdiggøre flere køb, når jeg lige har forkælet mig selv med decleor tonic og rens for nyligt.
REN t-zone balancing day fluid 249,-
Cremen er en matterende creme til oliet/kombineret hud med tendens til udbryd. Ergo en slags ungdomscreme for os post teenage piger der stadig døjer lidt med den tilbagevendende bums hist og her.
Den siger at den skal balancere huden og mattificere huden. Balancen vil man jo forhåbentlig opleve efterhånden, matterende effekt burde ses med de samme.
REN glycol lactic radiance renewal mask 289,-
Ansigtsmasken sidder jeg og prøver 'as we speak'. Det den påstår er, at exfoliere blidt og derved fjerne døde hudceller, forny huden, bekæmpe rynker (rugbrød), give en fantastisk glød og selvfølgelig bekæmpe urenheder. Bom bom. Det er noget af en mission den har foran sig, den stakkels maske.
Ifølge min kilde skulle den give den der fantastiske hollywood glød til huden.
Indtil videre:
Man renser selvfølgelig først. Dernæst.. Den dufter ikke specielt godt, men heller ikke ubehageligt. Mere som appelsiner der har ligget 2 dage for længe. Det er lidt ligesom at putte en tyk olie på.. Honning måske? Det prikker en lille smule, men ikke ubehageligt. Til slut skal den renses af med en lille bomuldsklud man bliver givet med cremen.
Masken gør ikke umiddelbart det vilde ved første blik, men følelsen tyder på at den laver noget. Ens hud føles som om du har skrubbet på den længe, ren og ny. Jeg tror lige jeg giver den og cremen et par uger og så vender tilbage med en bedre slutning. Dog kommer der umiddelbart tumbs up herfra !
Eller rettere, et mærke jeg var nødt til at prøve. Se lige for tiden er jeg begyndt at fundere. Det begyndte den første dag det gik op for mig, at jeg bliver ældre og en eller anden dag vil få rynker. Yep, det er et forhånds wakeup call. Ole Henriksen (ja, rugbrød er absolut, uden undtagelse, helt fantastisk) sagde på et tidspunkt at vi alle burde investere i en rynkecreme, og at man burde begynde i 20 års alderen. Eftersom jeg på nuværende tidspunkt - et lille stykke tid endnu - er 21 år, måtte det jo så være nu jeg begyndte at tænke.
REN.. Ren hedder mærket. Det er faktisk et ret lækkert mærke, hvis man er med på hele økologi-alt-skal-være-lækkert bølgen. Der er ingen parabener, sulfater, mineral olier, petrolatum, syntetisk duft, t.e.a. , d.e.a. (hvad end det er), glycols silicone osv. i produkterne. Deres emballage er miljøvenlig.. Alt dette lyder jo fancy og lækkert, men prisen er så også medium derefter.
Nååh, skal vi ikke rykke over til den sjove del?
REN udsender en masse produkter. En masse lækre produkter, I might add. Jeg valgte to. Dels fordi at cremen koster 249,- og masken 289,- på nicehair.dk (lige pt er der 100,- af ved køb over 500,- bonus!) og dels fordi at jeg ikke kunne retfærdiggøre flere køb, når jeg lige har forkælet mig selv med decleor tonic og rens for nyligt.
REN t-zone balancing day fluid 249,-
Cremen er en matterende creme til oliet/kombineret hud med tendens til udbryd. Ergo en slags ungdomscreme for os post teenage piger der stadig døjer lidt med den tilbagevendende bums hist og her.
Den siger at den skal balancere huden og mattificere huden. Balancen vil man jo forhåbentlig opleve efterhånden, matterende effekt burde ses med de samme.
REN glycol lactic radiance renewal mask 289,-
Ansigtsmasken sidder jeg og prøver 'as we speak'. Det den påstår er, at exfoliere blidt og derved fjerne døde hudceller, forny huden, bekæmpe rynker (rugbrød), give en fantastisk glød og selvfølgelig bekæmpe urenheder. Bom bom. Det er noget af en mission den har foran sig, den stakkels maske.
Ifølge min kilde skulle den give den der fantastiske hollywood glød til huden.
Indtil videre:
Man renser selvfølgelig først. Dernæst.. Den dufter ikke specielt godt, men heller ikke ubehageligt. Mere som appelsiner der har ligget 2 dage for længe. Det er lidt ligesom at putte en tyk olie på.. Honning måske? Det prikker en lille smule, men ikke ubehageligt. Til slut skal den renses af med en lille bomuldsklud man bliver givet med cremen.
Masken gør ikke umiddelbart det vilde ved første blik, men følelsen tyder på at den laver noget. Ens hud føles som om du har skrubbet på den længe, ren og ny. Jeg tror lige jeg giver den og cremen et par uger og så vender tilbage med en bedre slutning. Dog kommer der umiddelbart tumbs up herfra !
tirsdag den 11. september 2012
Cupcakes, Chai Latte og varme trøjer..
Efteråret er rart. Umiddelbart..
De tykke trøjer man kan smide sig ind i (hvilke oven i købet dækker numse og mave), kæmpe halstørklæder der holder en varm og en god undskyldning for at begynde det årlige overforbrug af varm kakao. Den dejlige frihed i ikke, at føle man skal udenfor, bare fordi solen var fremme (så kan man jo altid argumentere for at der i den mørke tid er endnu større behov for dette).
Så for nu at være ordentligt forberedt..
En stor dejligt trøje til vinteren. Jeg må indrømme at jeg lidt har et lunt øje til denne fra asos.. Lige nu er der 25% af, så skulle man ikke liiige ?
Serenity cupcakes! Et lille sødt konditori nede på Grønnegade, laver de mest vidunderlige cupcakes. Der er et hyggeligt indendørs miljø, hvor man kan sidde og gennemgå al den mest absurde sladder med sin veninde, mens regnen hamrer ned udenfor.
En lækker jakke, så man kan gå ud i regnen igen.. Personligt synes jeg at denne her (igen fra asos.. Ja, jeg har spammet den i dag) er en lille smule nice. Det er dog svært at begrunde hvorfor (og hvordan), der skal kunne være plads til endnu en jakke i skabet.
Helt ærlig er jeg endnu ikke hoppet helt med på Chai Latte halløjet endnu, men man må da indrømme, at de æsker ville se flotte ud på bordet. En lille smule pebrede - jo - men mon ikke også man nyder hver en dråbe ? (Sikkert ikke, men den er stadig flot! )
Så når nu man har trøjen, cupcake, teen ( eller latten) og evt lige tænder nogle lys, lejer en film i blockbuster, kan man så påstå at efteråret er andet end dejligt? Evt smider man jakken på og går en tur i parken mellem alle de delvist gule blade, helst lige efter en regn så luften er helt ren og den der helt fantastiske duft sætter sig i tøjet?
De tykke trøjer man kan smide sig ind i (hvilke oven i købet dækker numse og mave), kæmpe halstørklæder der holder en varm og en god undskyldning for at begynde det årlige overforbrug af varm kakao. Den dejlige frihed i ikke, at føle man skal udenfor, bare fordi solen var fremme (så kan man jo altid argumentere for at der i den mørke tid er endnu større behov for dette).
Så for nu at være ordentligt forberedt..
En stor dejligt trøje til vinteren. Jeg må indrømme at jeg lidt har et lunt øje til denne fra asos.. Lige nu er der 25% af, så skulle man ikke liiige ?
Serenity cupcakes! Et lille sødt konditori nede på Grønnegade, laver de mest vidunderlige cupcakes. Der er et hyggeligt indendørs miljø, hvor man kan sidde og gennemgå al den mest absurde sladder med sin veninde, mens regnen hamrer ned udenfor.Helt ærlig er jeg endnu ikke hoppet helt med på Chai Latte halløjet endnu, men man må da indrømme, at de æsker ville se flotte ud på bordet. En lille smule pebrede - jo - men mon ikke også man nyder hver en dråbe ? (Sikkert ikke, men den er stadig flot! )Så når nu man har trøjen, cupcake, teen ( eller latten) og evt lige tænder nogle lys, lejer en film i blockbuster, kan man så påstå at efteråret er andet end dejligt? Evt smider man jakken på og går en tur i parken mellem alle de delvist gule blade, helst lige efter en regn så luften er helt ren og den der helt fantastiske duft sætter sig i tøjet?
tirsdag den 21. august 2012
Den perfekte mand med fejl?
Vil vi nogensinde få det hele ? Eller rettere, vil vi nogensinde være tilfredse med det hele?
Manden dukker op, vennerne har det godt, lejligheden er der styr på og skolen er endnu ikke begyndt.
Stadigvæk. En mand der er så klar til at give ro og tryghed, en mand med smukke øjne, en mand overfor hvem det er muligt at krybe ned i ens sande jeg, en mand der bekræfter (uden at skræmme), en mand der lytter og husker. Den perfekte mand. Alligevel er det så nemt som ingenting, at se udover alle de gode ting og finde fejlene. Brættet der ikke sættes ned igen (hvem har egentlig nogensinde sagt det skal være oppe), svaberen i badet der ikke bruges, håndklædet der bare smides, den der irriterende følelse af at blive krammet og kysset alt for mange gange...
Men efter det.. Efter man har været alene og selv synes at det har varet en evighed, kigges der på uret hvor det afslørende tal af 5 timer alene blinker. 5 timer hvor en har siddet til uduelighed, kigget på en skærm og haft ingen inspiration.
Så hvorfor er det at man har så travlt ved at finde fejl, når jeg sidder tilbage og savner det hele med fejl? Skal der være noget galt, førend jeg er tilpas?
Manden dukker op, vennerne har det godt, lejligheden er der styr på og skolen er endnu ikke begyndt.
Stadigvæk. En mand der er så klar til at give ro og tryghed, en mand med smukke øjne, en mand overfor hvem det er muligt at krybe ned i ens sande jeg, en mand der bekræfter (uden at skræmme), en mand der lytter og husker. Den perfekte mand. Alligevel er det så nemt som ingenting, at se udover alle de gode ting og finde fejlene. Brættet der ikke sættes ned igen (hvem har egentlig nogensinde sagt det skal være oppe), svaberen i badet der ikke bruges, håndklædet der bare smides, den der irriterende følelse af at blive krammet og kysset alt for mange gange...
Men efter det.. Efter man har været alene og selv synes at det har varet en evighed, kigges der på uret hvor det afslørende tal af 5 timer alene blinker. 5 timer hvor en har siddet til uduelighed, kigget på en skærm og haft ingen inspiration.
Så hvorfor er det at man har så travlt ved at finde fejl, når jeg sidder tilbage og savner det hele med fejl? Skal der være noget galt, førend jeg er tilpas?
torsdag den 16. august 2012
Tiden er en bitch!
Fakta # 1: Der vil altid være en her i verden som er bedre, smukkere, rigere, klogere end dig.
Fakta # 2: Dette gælder også den fyr man synes er sød.
Når nu at hele verden er spækket med lækre, søde fyre, hvorfor er det så, at vi ikke bruger alle vores år på at rende rundt efter den perfekte? De fleste ville nok argumentere for, at de har ledt nok år efter den rigtige. Se det er bare lige der problemet kommer.
Tidsperspektivet er taget ud af ligningen. De fleste forventer, at han kommer dumpende ned foran ens dør (i øvrigt med en malerspand i lommen så han lige kunne måle den samtidigt). Det kan da også være at dette en dag sker, men er man parat til at være 80 år, når ens rolatorer på magisk vis bumler sammen?
Vil den ikke perfekte fyr nogensinde være toppen? Eller slår vi os ned for mindre end perfekt?
Er det at møde den rette, så en åbning i ens travle skema, hvori man kan overskue det, at lære et nyt menneske at kende?
I virkeligheden er tiden jo en bitch. ''Pige prøv lige at tænke over hvor mange af dine venner der er i faste forhold'', ''Er du stadig single?'', ''Pige har du egentlig mødt dreng af forældres venners, venner, der angiveligt skulle være sååå sød?''
Hvorfor må man ikke lede efter toppen? Hvorfor skal man fokusere så meget på tiden?
Fakta # 3: Kvinders frugtbarhed er på toppen mellem 15-25 år.
Hvis det i virkeligheden er gen jagten de alle sammen stresser sådan over, kunne man vel bare have engangsknald? Behøvede man besværge sig med et forhold?
Fakta # 4: Fra vi er 15 år, falder vores chance for at blive gravid ved ubeskyttet samleje med 5 % (startprocent er 30%) hvert år.
Hvorfor skulle man give den totale lykke op, for noget som ikke er? Så okay. Mor og far får ikke lige børnebørn indenfor det næste stykke tid. Naboen ser ikke lige små tudser rende rundt ude i haven. Er disse angiveligt fantastiske ting nemlig den eneste ene værd? Kan man få det hele, eller er man nu pga tidspresset nødt til at 'settle' for den praktiske toyota corolla man ved er loyal de næste mange år, kører jævnt og pænt. Kedeligt. Eller skulle man ikke lige presse sit held lidt og gå efter den ferrari der kører i så højt gear, at man er nødt til at hægte sig på den ligeså snart man hører den i det fjerne?
Tiden som det eneste trofaste, utaknemmelige, irritationsmoment i vores liv, forlader ikke. Men i en 300 km/t ferrari flyver den af sted ;)
India Arie - Ready for love
Fakta # 2: Dette gælder også den fyr man synes er sød.
Når nu at hele verden er spækket med lækre, søde fyre, hvorfor er det så, at vi ikke bruger alle vores år på at rende rundt efter den perfekte? De fleste ville nok argumentere for, at de har ledt nok år efter den rigtige. Se det er bare lige der problemet kommer.
Tidsperspektivet er taget ud af ligningen. De fleste forventer, at han kommer dumpende ned foran ens dør (i øvrigt med en malerspand i lommen så han lige kunne måle den samtidigt). Det kan da også være at dette en dag sker, men er man parat til at være 80 år, når ens rolatorer på magisk vis bumler sammen?
Vil den ikke perfekte fyr nogensinde være toppen? Eller slår vi os ned for mindre end perfekt?
Er det at møde den rette, så en åbning i ens travle skema, hvori man kan overskue det, at lære et nyt menneske at kende?
I virkeligheden er tiden jo en bitch. ''Pige prøv lige at tænke over hvor mange af dine venner der er i faste forhold'', ''Er du stadig single?'', ''Pige har du egentlig mødt dreng af forældres venners, venner, der angiveligt skulle være sååå sød?''
Hvorfor må man ikke lede efter toppen? Hvorfor skal man fokusere så meget på tiden?
Fakta # 3: Kvinders frugtbarhed er på toppen mellem 15-25 år.
Hvis det i virkeligheden er gen jagten de alle sammen stresser sådan over, kunne man vel bare have engangsknald? Behøvede man besværge sig med et forhold?
Fakta # 4: Fra vi er 15 år, falder vores chance for at blive gravid ved ubeskyttet samleje med 5 % (startprocent er 30%) hvert år.
Hvorfor skulle man give den totale lykke op, for noget som ikke er? Så okay. Mor og far får ikke lige børnebørn indenfor det næste stykke tid. Naboen ser ikke lige små tudser rende rundt ude i haven. Er disse angiveligt fantastiske ting nemlig den eneste ene værd? Kan man få det hele, eller er man nu pga tidspresset nødt til at 'settle' for den praktiske toyota corolla man ved er loyal de næste mange år, kører jævnt og pænt. Kedeligt. Eller skulle man ikke lige presse sit held lidt og gå efter den ferrari der kører i så højt gear, at man er nødt til at hægte sig på den ligeså snart man hører den i det fjerne?Tiden som det eneste trofaste, utaknemmelige, irritationsmoment i vores liv, forlader ikke. Men i en 300 km/t ferrari flyver den af sted ;)
India Arie - Ready for love
onsdag den 15. august 2012
Næsten gratis fornøjelse: Vandbus?
Vidste du godt, at lige nede ved den sorte diamant (og alle de andre stop på vejen) kan du få dig en næsten gratis fornøjelse?
For et klip på dit almene 2 zoners klippekort (Movia), kan du nemlig komme med havnebus rundt i kanalen. Når solen står højt har du mulighed for at lave dig en kombi, følelsen af vand under dine ben og sol på næsen. Det er en rolig tur uden byens stress og jag. Tag evt. en hyldeblomst med dig.. Eller måske en ekstra vand med i lommen (tasken, din lomme har nok ikke plads). Det kunne jo være at ham den søde ved siden af havde glemt og er ved at døøø af tørst ;)
991- Nordre toldbod til teglholmen
Køreplan
992- Teglholmen til Nordre toldbod
Køreplan
God tur ;)
991- Nordre toldbod til teglholmen
Køreplan
992- Teglholmen til Nordre toldbod
Køreplan
God tur ;)
Fordomme?
Når nu vi møder folk, uden at vide det, agerer de fleste af os som dommere. Vi får lagt en anklaget op på bænket, fremlagt de tydelige beviser og dømmer. Men dømmer vi for hurtigt?
Burde vi ikke høre forsvareren ud, se hans gode sider og dernæst dømme ham, med lidt mere holdbare argumenter end hårfarve, vægt og formen på hans næse?
De fleste af os ændrer vores mening omkring en person ligeså snart hans personlighed ses. Om så det er den smukke fyr, med de maskuline træk, der egentlig er en uintelligent, kraftidiot med alt for mange damer i ærmet. Den anden som vi troede var en joker, viser sig så at have den bedste mest loyale personlighed du har mødt.
Når alle beviser så er fremlagt og ens fornuft fortæller en at jokeren vinder, hvorfor er dommeren så stadig i tvivl?
Er det i virkeligheden dommeren der skulle for retten og blive dømt? Hvad ville man så se? En usikker bange person, med en alt for dyb frygt for at binde sig til overhovedet at være jokeren værdig. Der er bare ingen der ser de kæmpe fejl hos dommeren (muligvis ikke engang dommeren selv) eftersom det forhøjede sæde gør det svært at se.
Når vi dømmer andre på at være alt for loyale, alt for klar til at binde sig, eller alt for søde og opmærksomme, er det så i virkeligheden vores egne negative sider der er sat for retten og afvises eftersom det er sider vi ikke lyster at se? Falde vores hammer for hurtigt? Er fordomme nogensinde retfærdigt placeret?
Burde vi ikke høre forsvareren ud, se hans gode sider og dernæst dømme ham, med lidt mere holdbare argumenter end hårfarve, vægt og formen på hans næse?
De fleste af os ændrer vores mening omkring en person ligeså snart hans personlighed ses. Om så det er den smukke fyr, med de maskuline træk, der egentlig er en uintelligent, kraftidiot med alt for mange damer i ærmet. Den anden som vi troede var en joker, viser sig så at have den bedste mest loyale personlighed du har mødt.Når alle beviser så er fremlagt og ens fornuft fortæller en at jokeren vinder, hvorfor er dommeren så stadig i tvivl?
Er det i virkeligheden dommeren der skulle for retten og blive dømt? Hvad ville man så se? En usikker bange person, med en alt for dyb frygt for at binde sig til overhovedet at være jokeren værdig. Der er bare ingen der ser de kæmpe fejl hos dommeren (muligvis ikke engang dommeren selv) eftersom det forhøjede sæde gør det svært at se.
Når vi dømmer andre på at være alt for loyale, alt for klar til at binde sig, eller alt for søde og opmærksomme, er det så i virkeligheden vores egne negative sider der er sat for retten og afvises eftersom det er sider vi ikke lyster at se? Falde vores hammer for hurtigt? Er fordomme nogensinde retfærdigt placeret?
søndag den 12. august 2012
Han kommer når du mindst venter det?
De siger altid, han kommer når du mindst venter det. Det må være løgn. Personligt kan det falsificeres. Der er nemlig på ingen måde charme over mit kaotiske liv. Økonomien hænger i læser grundet for mange, ganske uskyldige, men total nødvendige indkøb. Der er ikke handlet mad ind i flere dage, så morgenmaden står på gammel tortelini. Boligen skal skiftes ud på 2,5 uge. Skolen starter 3 dage før end flytningen. Hvis ikke der bare står en lille smule kaos skrevet hen over skærmen nu, så må jeg erklære mig fallit.Så nu hvor tanken slog mig, undrer jeg mig virkelig. Når vi piger er i nød sker det aldrig! Derimod, når vi har fundet en vi gider i mere end ti minutter og de andre drenge får nys om det, sker det. Drengene sniffer duften af optaget op, som en løve dufter sit bytte.
Hvad er det? Tanken om, at de ikke kan få os og vi derfor er en sikker flirt? Tanken om at de umuligt kan få lov til at binde sig, hvilket bare gør det så meget federe.
Nu jeg tænker over det. Så passer det ikke en fis at han kommer når man mindst venter det. Timingen er bare altid dårlig.
Panamah - DJ Blues
onsdag den 25. juli 2012
Ud af det blå?
Nogle gange føler man lidt at ting kommer (eller rettere siges) ud af det blå. Men er det nu i virkeligheden også sandt ? Er vi virkelig så blinde, at vi ikke er i stand til at opfange de små ting? Er der tilfælde hvor der ikke ses små tegn/ting? Eller opfatter vi dem hurtigt, men nægter at se dem?
Hvorfor er det, at vi lader ting komme, ud af det blå?
Se hvis nu man sidder og hygger sig med en ven. En ven der tilfældigvis også er en mand. Så kunne mna sige at det kom ud af det blå da han lagde an på en, men det ville være lyv af værste kaliber. Forinden det skete har jeg jo pænt og nænsomt lavet: Dådyrøjne, lidt for upassende nedskårne skjorter, korte nederdele, rolig talemåde, givet skjulte komplimenter, perfekt men minimal make up (tilpassende usynlig så det tænkes, at jeg jo bare er naturlig skøn - bullshit btw - og nem at tale med- til tider), den kontrollerede latter og i det hele taget illusionen om at du er som ingen anden og aldrig kan smides ud af kontrol.
Er ude af det blå så et resultat af, at det er så dybt lagt ind i mig (flirten), at jeg ikke længere bemærker hvad jeg sender? Eller hvad jeg modtager?
Er den egentlige grund til at jeg siger det kommer ud af det blå i virkeligheden, at jeg ikke vil have den slags opmærksomhed, er for pinlig over min egen handling i sagen og således fralægger jeg mig al skylden og lader ham være sorteper?
Er min idé om 'ud af det blå' i virkeligheden bare mig der opdager hans reaktion på mine tegn (dog er disse tegn ikke bevidste) en lille smule for sent?
(NB! Ikke hermed sagt, at nogle ting, i nogle bestemte situationer ikke virkelig kommer ud af det blå, uden egen indblanding!)
Musik for tiden: The Weeknd
Hvorfor er det, at vi lader ting komme, ud af det blå?
Se hvis nu man sidder og hygger sig med en ven. En ven der tilfældigvis også er en mand. Så kunne mna sige at det kom ud af det blå da han lagde an på en, men det ville være lyv af værste kaliber. Forinden det skete har jeg jo pænt og nænsomt lavet: Dådyrøjne, lidt for upassende nedskårne skjorter, korte nederdele, rolig talemåde, givet skjulte komplimenter, perfekt men minimal make up (tilpassende usynlig så det tænkes, at jeg jo bare er naturlig skøn - bullshit btw - og nem at tale med- til tider), den kontrollerede latter og i det hele taget illusionen om at du er som ingen anden og aldrig kan smides ud af kontrol.
Er ude af det blå så et resultat af, at det er så dybt lagt ind i mig (flirten), at jeg ikke længere bemærker hvad jeg sender? Eller hvad jeg modtager?
Er den egentlige grund til at jeg siger det kommer ud af det blå i virkeligheden, at jeg ikke vil have den slags opmærksomhed, er for pinlig over min egen handling i sagen og således fralægger jeg mig al skylden og lader ham være sorteper?
Er min idé om 'ud af det blå' i virkeligheden bare mig der opdager hans reaktion på mine tegn (dog er disse tegn ikke bevidste) en lille smule for sent?
(NB! Ikke hermed sagt, at nogle ting, i nogle bestemte situationer ikke virkelig kommer ud af det blå, uden egen indblanding!)
Musik for tiden: The Weeknd
søndag den 22. juli 2012
Oprydning og budget? Hvor voksent..
Budget.. Alene ordet er kedeligt. Endnu mere kedeligt er alle de latterlige overspringshandlinger man finder på, således at selve budgetlægningen kan udsættes. Det er lykkedes mig at lave overspringshandlinger 10 måneder. Jeps.. Jeg ved ikke lige om jeg havde håbet på de forsvandt i mellem tiden, men overrasket blev jeg, da jeg trofast måtte slide mig igennem mine gamle kontoudtog.
Det er ikke fordi at pengene har manglet fra min konto, men mit forbrug har nok været en lille smule højere end hvad jeg i mine idylliske tanker om fornuftig økonomi.
Samtidig med at det gik op for mig, at jeg nok burde gøre det mere ofte om muligt faktisk lave mig en lille 'hold øje med dine penge' - bog (den man får leveret gratis fra banken, men altid smider ud), begyndte mit syn at vandre lidt rundt i lejligheden. På trods af at jeg ikke betragter mig selv som en 'typiske' pynte pige med fyrfadslys, diller daller osv. ser jeg samtlige hjørner fyldt ud med lys, krystal glas og billedrammer. Pudsigt.
Den naturlige reaktion var selvfølgelig at tænke: alt dette skal ud!
(Nu taler vi ikke nødvendigvis dillerdaller, men fx de 15 bøger jeg havde stående på min reol som jeg aldrig havde læst - dog tænkt på dem meget kraftigt, at jeg gerne ville)
Hvor gør man så af det?
1 tanke: Skraldespanden
2 tanke: Fuck det er mange penge der ligger der
(jeg bebrejder mine forrige timers budgetlægning for denne pludselige penge tanke)
Bøger kan åbenbart (viser sig efter lidt brug af min bedste ven google) sælges til antikvariater fx denne her.
Tøj kan man ikke nødvendigvis få særlig meget for (jeg ved heller ikke hvor komfortabel jeg ville være ved at sælge det), men man kan jo gå sit klædeskab igennem med realistiske (ja jeg ved det er bare SÅ kedeligt et ord!) øjne. Alt det man ved aldrig kommet til at pryde ens krop igen, kunne jo smides i genbrug - gør det nu i containerne og ikke foran, det er altså bare ulækkert hvis en fuld man pisser eller brækker sig udover det, plus der er helt sikkert gribbe og boom regnen ødelægger det. Hvis man har problemer med at finde en container kan man fx bruge følgende:
Find en genbrugs container
Gammel makeup.. Jeg er ikke meget for det, men må erklære mig skyldig i denne synd. Jeg har en usund appetit for alting skønheds relateret og har efterhånden fået ALT for meget smidt ind i mit skab. Hvis det ikke er for gammelt, så prøv at bruge de sølle rester af fx den der gode shampoo, eller hårsprayen som man ikke lige synes var tip top. Hvis du ved med dig selv at du ikke kommer til at bruge den igen, er der absolut ingen grund til at beholde den. Giv den til en du ved kan lide produktet, eller evt. bare en der ville være villig til at overse fejlen du finder ved produktet.
Hvis det nu er for gammelt, smid lortet ud. Det fylder ved flytning og bringer 0 godt med sig.
Gammel elektronik ? Igen erklærer jeg mig selv skyldig (det ville også være forfærdelig svært at skrive om fejl, hvis man nu var frk. perfekt). Det er lykkedes mig at have elektronik der efterhånden er ældre end mig selv. Hvordan ? Ingen ide, men det skal ud. Tjek det igennem for filer der kan bruges og smid lortet ud. Hvordan kommer man nogensinde til at bruge det igen? Nede ved mig er der dog en genbrug der forhandler gamle elektronik varer (hvem der køber det her ved jeg dog ikke), så tror jeg vil smide det ned til ham i stedet.
Hvordan det er lykkedes mig at samle så mange ting jeg på ingen måde har brug for, aner jeg virkelig ikke. Men jeg mistænker lidt, at det ville løsne min økonomi med lidt fokus i dette område. Så nu mission, efter oprydning, er der nul makeup (medmindre jeg har brugt forrige op), nul nye hår produkter.. I det hele taget bare en mission der hedder: Slut med unødvendige latterlige ting!
(jeg sidder lidt og griner af mig selv som jeg skriver det her, velvidende om at min rygrad indenfor produkter er lig nul og faktisk overvejer at sætte penge mod mig selv, men lad os nu håbe på det bedste)
Det er ikke fordi at pengene har manglet fra min konto, men mit forbrug har nok været en lille smule højere end hvad jeg i mine idylliske tanker om fornuftig økonomi.
Samtidig med at det gik op for mig, at jeg nok burde gøre det mere ofte om muligt faktisk lave mig en lille 'hold øje med dine penge' - bog (den man får leveret gratis fra banken, men altid smider ud), begyndte mit syn at vandre lidt rundt i lejligheden. På trods af at jeg ikke betragter mig selv som en 'typiske' pynte pige med fyrfadslys, diller daller osv. ser jeg samtlige hjørner fyldt ud med lys, krystal glas og billedrammer. Pudsigt.Den naturlige reaktion var selvfølgelig at tænke: alt dette skal ud!
(Nu taler vi ikke nødvendigvis dillerdaller, men fx de 15 bøger jeg havde stående på min reol som jeg aldrig havde læst - dog tænkt på dem meget kraftigt, at jeg gerne ville)
Hvor gør man så af det?
1 tanke: Skraldespanden
2 tanke: Fuck det er mange penge der ligger der
(jeg bebrejder mine forrige timers budgetlægning for denne pludselige penge tanke)
Bøger kan åbenbart (viser sig efter lidt brug af min bedste ven google) sælges til antikvariater fx denne her.
Tøj kan man ikke nødvendigvis få særlig meget for (jeg ved heller ikke hvor komfortabel jeg ville være ved at sælge det), men man kan jo gå sit klædeskab igennem med realistiske (ja jeg ved det er bare SÅ kedeligt et ord!) øjne. Alt det man ved aldrig kommet til at pryde ens krop igen, kunne jo smides i genbrug - gør det nu i containerne og ikke foran, det er altså bare ulækkert hvis en fuld man pisser eller brækker sig udover det, plus der er helt sikkert gribbe og boom regnen ødelægger det. Hvis man har problemer med at finde en container kan man fx bruge følgende:
Find en genbrugs container
Gammel makeup.. Jeg er ikke meget for det, men må erklære mig skyldig i denne synd. Jeg har en usund appetit for alting skønheds relateret og har efterhånden fået ALT for meget smidt ind i mit skab. Hvis det ikke er for gammelt, så prøv at bruge de sølle rester af fx den der gode shampoo, eller hårsprayen som man ikke lige synes var tip top. Hvis du ved med dig selv at du ikke kommer til at bruge den igen, er der absolut ingen grund til at beholde den. Giv den til en du ved kan lide produktet, eller evt. bare en der ville være villig til at overse fejlen du finder ved produktet.
Hvis det nu er for gammelt, smid lortet ud. Det fylder ved flytning og bringer 0 godt med sig.
Gammel elektronik ? Igen erklærer jeg mig selv skyldig (det ville også være forfærdelig svært at skrive om fejl, hvis man nu var frk. perfekt). Det er lykkedes mig at have elektronik der efterhånden er ældre end mig selv. Hvordan ? Ingen ide, men det skal ud. Tjek det igennem for filer der kan bruges og smid lortet ud. Hvordan kommer man nogensinde til at bruge det igen? Nede ved mig er der dog en genbrug der forhandler gamle elektronik varer (hvem der køber det her ved jeg dog ikke), så tror jeg vil smide det ned til ham i stedet.
Hvordan det er lykkedes mig at samle så mange ting jeg på ingen måde har brug for, aner jeg virkelig ikke. Men jeg mistænker lidt, at det ville løsne min økonomi med lidt fokus i dette område. Så nu mission, efter oprydning, er der nul makeup (medmindre jeg har brugt forrige op), nul nye hår produkter.. I det hele taget bare en mission der hedder: Slut med unødvendige latterlige ting!
(jeg sidder lidt og griner af mig selv som jeg skriver det her, velvidende om at min rygrad indenfor produkter er lig nul og faktisk overvejer at sætte penge mod mig selv, men lad os nu håbe på det bedste)
lørdag den 7. juli 2012
Jazz!!
I går aftes var jeg til jazz aften i tivoli. Forskellige kunstnere fra diverse lande samledes og gengav Miles Davis - Kind of Blues album (et fantastisk album by the way). Tågen lå omkring tivoli som en lille tyk dyne trukket ned over os. Den isolerede fra resten af verden og tillod mig 1,5 time hvor det eneste der eksisterede var jazz og smukke lys. Det var lækkert.Det kunne da være, jazz festivallens skema, skulle tjekkes ud: Jazz festival 2012
På trods af at jeg mange gange før har lyttet til jazz, er der noget helt særligt ved oplevelsen af live jazz. Så hvis der er nogen der har lyst til en oplevelse, kan det helt klart anbefales at tage sin ven under armen, en øl under den anden (eller bare i hånden, det er også ok) og smutte af sted til Copenhagen Jazz festival.
søndag den 24. juni 2012
Friendzone?
Efter jeg har set et latterligt program på MTV alt for mange gange begynder mine tanker lidt at snurre. Showet handler om en person og deres bedste ven. Det handler om, at den ene er blevet sindsygt forelsket i den anden og nu skal 'springe ud' og erklære deres følelser for den anden.
Birollen (den bedste ven) bliver bildt ind at hovedrollen skal på blinddate og som den ven de altid har været, hjælper selvfølgelig med at komme og gøre klar til daten. På den måde får hovedrollen muligheden for at skabe den perfekte date special designet til birollen i og med at de fortæller alle deres meninger om hvordan den perfekte date er.
Så Romeo og Julie agtig, kærlighedserklæringen kan anses som, kunne man også vende den om. En person kommer og hjælper den de tror er deres bedste ven i hele verdenen. Vennen ikke alene sætter dem op på en fake date, foran tv og foran hele verdenen, men forlanger at de skal dele deres følelser. Ville en bedste ven nogensinde kunne afslå sin ven på nationalt tv?
Jo, programmet er mega latterligt og på ingen måde virkeligheds tro, men alt dette er slet ikke min pointe.
Kan drenge og piger være bedste venner? Eller vil den ene altid være hemmeligt forelsket i den anden for en dag så at smide det ud i atmosfæren og muligvis ødelægge hvad man troede var et venskab?
Når man tænker over det, har man så nogensinde venner, hvor man ikke på den ene eller anden måde et tiltrukket af dem?
Omend det er personlighedsmæssigt eller udseendet der gør det, vil man så ikke altid have en vis tiltrækning?
Det giver jo meget god logik. Elementer tæt på hinanden er tiltrukket af hinanden, hvorfor så ikke også venner?
Men hvor kommer forskellen så mellem venner og mere end venner?
Er tiltrækning en masse og vil mængden af den masse så afgøre det?
Kan man selv gøre noget for at den masse ikke eksploderer og derved bevare et venskab? Eller er det i virkeligheden bare som en tidsbombe, der venter på at gå af i det forkerte øjeblik?
Birollen (den bedste ven) bliver bildt ind at hovedrollen skal på blinddate og som den ven de altid har været, hjælper selvfølgelig med at komme og gøre klar til daten. På den måde får hovedrollen muligheden for at skabe den perfekte date special designet til birollen i og med at de fortæller alle deres meninger om hvordan den perfekte date er.
Så Romeo og Julie agtig, kærlighedserklæringen kan anses som, kunne man også vende den om. En person kommer og hjælper den de tror er deres bedste ven i hele verdenen. Vennen ikke alene sætter dem op på en fake date, foran tv og foran hele verdenen, men forlanger at de skal dele deres følelser. Ville en bedste ven nogensinde kunne afslå sin ven på nationalt tv?
Jo, programmet er mega latterligt og på ingen måde virkeligheds tro, men alt dette er slet ikke min pointe.Kan drenge og piger være bedste venner? Eller vil den ene altid være hemmeligt forelsket i den anden for en dag så at smide det ud i atmosfæren og muligvis ødelægge hvad man troede var et venskab?
Når man tænker over det, har man så nogensinde venner, hvor man ikke på den ene eller anden måde et tiltrukket af dem?
Omend det er personlighedsmæssigt eller udseendet der gør det, vil man så ikke altid have en vis tiltrækning?
Det giver jo meget god logik. Elementer tæt på hinanden er tiltrukket af hinanden, hvorfor så ikke også venner?
Men hvor kommer forskellen så mellem venner og mere end venner?
Er tiltrækning en masse og vil mængden af den masse så afgøre det?
Kan man selv gøre noget for at den masse ikke eksploderer og derved bevare et venskab? Eller er det i virkeligheden bare som en tidsbombe, der venter på at gå af i det forkerte øjeblik?
Paella (veggie)
Denne her opskrift er helt vildt nem at lave (eftersom jeg kan finde ud af den, er den rimelig børnevenlig). Den er især god, synes jeg, fordi at man ikke behøver andet end de grundlæggende (ris, gurkemeje, løg) førend at man kan tilsætte hvad end man lige har i køleskabet. Det tager ingen tid at lave og ser lækkert ud, så god fornøjelse :)
Det du skal bruge er:
Det du skal bruge er:
- 3 dl ris (jasmin eller basmati)
- 6 dl vand
- 1 spsk gurkemeje (eller safran)
- 1 spsk bouillonpulver
- 3 peberfrugter eller alt andet grønt i køleren fx tomater
- 1,5 dl mandler (rist dem evt først med olie og salt)
- 1 bundt persille
- 1 skalotteløg (eller for mit vedkommende ethvert løg i nærheden)
- 3 fed hvidløg
- 1 porre (eller evt. forårsløg hvis du synes)
- 0,5 tsk cayenne peber eller evt 0,5 tsk fint hakket rød/grøn chili (helst uden kerner)
- 2 spsk plantemagarine
- Salt og peber (men husk at bouillon indeholder salt i forvejen, så smag det til)
Således gør du:
- Hæld ris, vand, gurkemeje og bouillonpulver ned i en gryde med vand. Rør det hele sammen og lad det koge i 10 min. Dernæst lad det simre under låg i 10 min ved svag varme. Her kan du evt. riste mandlerne på den pande der bruges til wok (= mindre opvask)
- Smelt magarine i en wok og tilsæt løgene, porre og cayennepeber. Svits dette et par minutter.
- Tilsæt persille, mandler og peberfrugt og svits det hele videre et par min.
- Bland risblandingen og wokblandingen sammen. Smag det til med salt og peber.
- Server!
Denne opskrift er i øvrigt dækkende til omkring 2 personer, hvor der faktisk er lidt tilovers.
Non veggie style: Tilsæt evt. rejer eller andet godt fra havet.
torsdag den 14. juni 2012
Dagen derefter..
Som man ruller ud af sengen, indser man, at røgen hænger tungt i håret fra bodegaen dagen før. Man vralter ud i badet og for famlet sig frem til shampoo og balsam (helst i den rigtige rækkefølge, dog ikke altid tilfældet disse dage). Den kl. 11 aftale man har gør, at man smider cremen i ansigtet, hiver kammen gennem håret og kommer ud af døren uden nøglen (min dør smækker heldigvis ikke). Man vågner og hele kroppen skriger af en. Skriger fordi den er alt for dehydreret, misbrugt og på vej ud af en forgiftning. Det føles som om ens krop er blevet gennembanket af små hammere, hvor larmen stadig runger i hovedet.
Flyvende gennem københavn med cykelhjelmen på skrå og sin telefon som vejviser, indser man at tiden bliver knap.
I denne flyvende tid, mens man undgår bildøre og andre naturligt forekomne farer ved en tur gennem gaderne, kan man jo passende overveje aftenens begivenheder.
Den man kyssede, den man stak en lussing, den man ikke kunne finde og hvorfor det nu lige var at man vågnede med ...
Den værste var dog, at tænkte tilbage på et moment hvor det gik galt mellem vennen og dig, hvorved man konkluderer 'jeg var et fjols, fuck'. Det viser sig så, at historien er omvendt, vennen fuckede det op med dig og kommer før dig med undskyldningen. Jeg var så overbevist om, at min side var den rigtige og at jeg var den der burde sig undskyld. Der var da også rigeligt med undskyldninger inde i mit hoved eftersom jeg brugte det meste af formiddagen på at finde den rigtige.
Dette er typisk også denne dag, hvor alle mennesker beslutter sig for, at de lige skal have fat i dig. Nogle for at sige tak for i går, undskyld for i går eller hvad fanden havde du gang i, i går. Andre, for at minde en om de pinlige huller i ens hukommelse. Nogle af hvilke man dybest set nok foretrak ikke at få udfyldt.
Hvorfor de ting hænger sammen, kan jeg virkelig ikke svare dig på..
tirsdag den 12. juni 2012
Jeg er hans bitch ?
Ord kan slet ikke begynde at skrive det værste kys jeg nogensinde har oplevet. Nej, kysset var ikke slemt. Overhovedet. Faktisk var det lige modsat. Men et uforberedt kys på en jeg står og råber af, efterfulgt af sætningen: ''Du er jo min bitch'' ? Det kys kunne ligeså godt være givet af en morgenstjerne svunget mod mit ansigt.Du er jo min bitch..
Da han sagde det havde jeg lyst til at stikke ham en, men så igen, når jeg står og skælder ham ud hvilket får ham til at kysse mig, hvad i al verden ville han så ikke gøre hvis jeg stak ham en?
Se sagen er, at jeg faktisk ikke helt ved hvor jeg skal gøre af mig selv. Det viser sig jo nemlig, at des dybere ned i denne her sag man dykker, finder man ud af, at drengen og jeg havde en langvarig flirt/mere seriøs end flirt ting kørende sidste sommer. Han slutter det så ved at fortælle mig at han skal ud og dyppe snablen i andre pools. Fair nok - jeg var knust, ja. Sur røv, livet går jo videre. Drengen - når jeg er videre- vælger så at hive mig lige ned i lorten igen (ja, så dum var jeg).
En lettere beruset mand var så generøs, at lære mig livets store lektie over et spil pool:
Indgangsvinkel er lig udgangsvinkel
Hvad han ikke i sin brandert vidste, var hvor meget jeg begyndte at tænke pga den sætning. Hvis jeg nu ændrer min indgangsvinkel, kunne det jo være, at min udgangsvinkel også ville ændre sig?
Er det i virkeligheden ikke sådan med alting? Den indstilling man kommer med er den man møder?
Nu er det sent og for at være helt ærlig kommer jeg nok ikke med en konklusion lige foreløbigt. Det ville være for effektivt i forhold til min ny erhvervede ferie. Men det er helt bestemt værd lige at overveje. Hvad relationen er til ovenstående problem? - Jo et eller andet sted på vejen har jeg jo tydeligvis givet udtryk for, at det har været okay at bruge mig som han ville og at jeg ville være ' hans bitch'. Det er så slut.
Ps Rødvin kombineret med Shakira's addicted to you, fantastisk ;)
onsdag den 6. juni 2012
Det at sige, det..
Der er de ting man bare siger. De nemme ting. De ting man ikke engang tænker over glider ud mellem læberne.
Der er de andre ting. De ting som naturligt glider ud, ikke fordi det bare er noget man siger, men fordi det føles naturligt at sige til personen. Nogle mennesker, og ens forhold til dem, gør de ting at sige, lige så nemt som at trække vejret. Ikke mindre rigtigt, heller ikke mindre vigtigt, bare nemt. Behageligt. Dejligt.
Der er de ting folk siger til en, man aldrig glemmer. De ting man kan smile af flere år efter - også selvom man ikke længere har nogle relationer/forhold til dem.
Og så er der de ting folk forventer du siger til dem..
Det er så nemt, at sige de ting de gerne vil høre. I de fleste tilfælde kræver det ikke særlig meget at læse situationen, eller for den sags skyld at læse personen. Men hvad nu hvis man lige har en on going debat med sig selv om, hvad, hvor meget, hvordan og hvornår man har lyst til at sige den slags ting, og så personen bare springer ind foran i køen?
Uanset om man vil være ved det - og med man, mener jeg, jeg - varmer det altid når folk siger søde ting. Lad mig lige rette, det varmer altid når folk siger søde ting og man ved de mener dem. Det gør det hele værd. Muligvis bliver jeg en smule sentimental her på mine gamle dage, men når man holder af nogen, så er al den tid man bruger på ikke at sige det til dem spildt.
Hvorfor forventes det at man holder den slags for sig selv?
Det er da ikke en skam, at holde af personer?
Der er mange måder hvorved man kan lide andre mennesker, men meget få der er direkte forkerte (og selv om de er forkerte, er de altid gjort med de bedste intentioner).
Hvis i føler jer en smule sentimentale eller måske bare afslappede, må jeg så tillade mig, at anbefale Debussy - Clair de Lune ? Fantastisk klaver stykke. Måske en moonlight sonata?
Nu vi taler om søde ting sagt til en i tidens løb. Så er nogle af de ting der står meget klart i min hukommelse:
'Jeg takker alle de idioter der lod dig gå.. Efter dem fandt du jo mig'
'Jeg har ikke travlt. Uanset om det er nu, eller om et halvt år eller hvornår det nu sker, så er det dig'
'PIGE! hihi, vi skal være unge og vilde og vi skal bare nyde det pisse meget'
- Dette blev sagt på vej til en ungdomsfest. Egentlig var festen ikke særlig fed, jeg husker heller ikke den særlig tydeligt. Men cykelturen med min veninde husker jeg. Vi grinede, fniste og snakkede om hvor fedt vi havde det og bare skulle blive ved med at have det hele den sommer. Det var en god sommer.
Nogle gange har jeg overvejet at skrive dem (og med dem, mener jeg de glade minder) ned i min lille sorte bog. På den måde er de jo nemme at genkalde, når jeg har brug for en lille opmuntring. Nu har jeg så skrevet dem her.
Det var da egentlig en meget god idé. Fylde en bog med alle de positive episoder, glade tanker og søde ting folk siger til en. Det tror jeg faktisk, jeg vil gå i gang med. Bare en lille privat note til de grå og kedelige dage vi aldrig har her i DK.
Der er de andre ting. De ting som naturligt glider ud, ikke fordi det bare er noget man siger, men fordi det føles naturligt at sige til personen. Nogle mennesker, og ens forhold til dem, gør de ting at sige, lige så nemt som at trække vejret. Ikke mindre rigtigt, heller ikke mindre vigtigt, bare nemt. Behageligt. Dejligt.
Der er de ting folk siger til en, man aldrig glemmer. De ting man kan smile af flere år efter - også selvom man ikke længere har nogle relationer/forhold til dem.
Og så er der de ting folk forventer du siger til dem..
Det er så nemt, at sige de ting de gerne vil høre. I de fleste tilfælde kræver det ikke særlig meget at læse situationen, eller for den sags skyld at læse personen. Men hvad nu hvis man lige har en on going debat med sig selv om, hvad, hvor meget, hvordan og hvornår man har lyst til at sige den slags ting, og så personen bare springer ind foran i køen?
Uanset om man vil være ved det - og med man, mener jeg, jeg - varmer det altid når folk siger søde ting. Lad mig lige rette, det varmer altid når folk siger søde ting og man ved de mener dem. Det gør det hele værd. Muligvis bliver jeg en smule sentimental her på mine gamle dage, men når man holder af nogen, så er al den tid man bruger på ikke at sige det til dem spildt.
Hvorfor forventes det at man holder den slags for sig selv?
Det er da ikke en skam, at holde af personer?
Der er mange måder hvorved man kan lide andre mennesker, men meget få der er direkte forkerte (og selv om de er forkerte, er de altid gjort med de bedste intentioner).
Hvis i føler jer en smule sentimentale eller måske bare afslappede, må jeg så tillade mig, at anbefale Debussy - Clair de Lune ? Fantastisk klaver stykke. Måske en moonlight sonata?
Nu vi taler om søde ting sagt til en i tidens løb. Så er nogle af de ting der står meget klart i min hukommelse:
'Jeg takker alle de idioter der lod dig gå.. Efter dem fandt du jo mig'
'Jeg har ikke travlt. Uanset om det er nu, eller om et halvt år eller hvornår det nu sker, så er det dig'
'PIGE! hihi, vi skal være unge og vilde og vi skal bare nyde det pisse meget'
- Dette blev sagt på vej til en ungdomsfest. Egentlig var festen ikke særlig fed, jeg husker heller ikke den særlig tydeligt. Men cykelturen med min veninde husker jeg. Vi grinede, fniste og snakkede om hvor fedt vi havde det og bare skulle blive ved med at have det hele den sommer. Det var en god sommer.
Nogle gange har jeg overvejet at skrive dem (og med dem, mener jeg de glade minder) ned i min lille sorte bog. På den måde er de jo nemme at genkalde, når jeg har brug for en lille opmuntring. Nu har jeg så skrevet dem her.
Det var da egentlig en meget god idé. Fylde en bog med alle de positive episoder, glade tanker og søde ting folk siger til en. Det tror jeg faktisk, jeg vil gå i gang med. Bare en lille privat note til de grå og kedelige dage vi aldrig har her i DK.
lørdag den 2. juni 2012
Tøsesnak: Sephora Illum
Godaften til alle de fornemme damer derude,
Jeg tænkte på, at dele en lille oplevelse med jer alle. Der er åbnet en ny forretning i Illum - Sephora.
Hvis i ikke er bekendt med dette, så er det en kæmpe kollosal enorm forretning, beliggende i mange lande, med nogle ret anderledes (når jeg siger anderledes er det efter danske standarter) med nye spændende mærker. Nogle af jer vil nok kende dem fra online handler eller ture til fx USA. Det var der jeg lærte dem at kende. Nu skal det nok lige tilføjes, at når det kommer til makeup, har jeg en yderst usund appetit. Jeg forføres nok lidt for nemt, af cremer, parfumer og andet pynt til fjerene.
Sephora's eget mærke er til en rimelig pris og lidt over standart kvalitet, dog har jeg både gode og dårlige erfaringer med dette mærke.
Da jeg fik af vide, at de ville komme til KBH blev jeg elle vild. Så selvfølgelig var jeg da nødt til at tjekke butikken i Illum ud.
- Stor
- Masser af interessante mærker
- Lækkert design
- God betjening
Da jeg kommer ind mødes jeg af hjælpsomme, men ikke omklamrende ekspedienter. Min undskyldning for at handle, var at jeg manglende en matterende primer til sommermånederne (min hud har tendens til at være olieret i sommermånederne, og knas tør om vinteren - underlig kombi). NB! Har lige tjekket og primeren har fået helt fantastiske reviews.
En amerikans ekspedient anbefalede mig sephora's eget mærke, så tænkte jeg ville prøve den (95,-). Derudover fandt jeg en lækker showergel (25,-) med blåbær duft - manglede desperat! Dette er dog langt fra min pointe med denne blog.
Min pointe er, at hvis man tilmelder sig deres facebook side, kan man få opdateringer om tilbud osv. Denne gang var tilbuddet en prøve af Dior Addict Extreme læbestift i farven Fancy #536 (eller det var min, se evt. billedet). Derudover faldt jeg (på trods af min manglende ansigtsmakeup og den fact at jeg ikke havde været i bad endnu) i snak med ekspedienterne i dior. En fantastisk hyggelig dame - Gabriella - synes at jeg skulle prøve deres nye Diorshow New Look mascara - så selvfølgelig skulle jeg da også have en prøve af denne.
Af de to er læbestiften helt sikkert den lækreste! Indpakningen er fuldstændig identisk til den originale størrelse, dog selvfølgelig mindre. Jeg har smurt den i hovedet som en tosse hele dagen og den er super fantastisk! Tørrer ikke ud, holder farven godt og føles som om ingenting er på. Måske skulle det overvejes at snolde lidt? Ekspedienten - Gabriella - fortalte mig, at hvis dette var tilfældet, var der en ekstra bonus i alle køb over 245,- (hæng mig ikke op på det).
Mascaraen er en smule mere average. Den er lækker jo - selvfølgelig har jeg allerede prøvet den - men indpakningen er en click ting (hiv ud og ind ting), som jeg mistænker kunne åbne sig i en taske.
NB! Tilbuddet om Dior Addict Extreme gælder weekenden ud, og ja de har åbent søndag
Derfor de damer, hvis nu chancen var at der var en ligeså tosset makeup tøs derude, kan jeg varmt anbefale en tur i det nye skønhedsunivers i Illum.
Ps. Florence and the machine - Spectrum
Jeg tænkte på, at dele en lille oplevelse med jer alle. Der er åbnet en ny forretning i Illum - Sephora.
Hvis i ikke er bekendt med dette, så er det en kæmpe kollosal enorm forretning, beliggende i mange lande, med nogle ret anderledes (når jeg siger anderledes er det efter danske standarter) med nye spændende mærker. Nogle af jer vil nok kende dem fra online handler eller ture til fx USA. Det var der jeg lærte dem at kende. Nu skal det nok lige tilføjes, at når det kommer til makeup, har jeg en yderst usund appetit. Jeg forføres nok lidt for nemt, af cremer, parfumer og andet pynt til fjerene.
Sephora's eget mærke er til en rimelig pris og lidt over standart kvalitet, dog har jeg både gode og dårlige erfaringer med dette mærke.
Da jeg fik af vide, at de ville komme til KBH blev jeg elle vild. Så selvfølgelig var jeg da nødt til at tjekke butikken i Illum ud.
- Stor
- Masser af interessante mærker
- Lækkert design
- God betjening
Da jeg kommer ind mødes jeg af hjælpsomme, men ikke omklamrende ekspedienter. Min undskyldning for at handle, var at jeg manglende en matterende primer til sommermånederne (min hud har tendens til at være olieret i sommermånederne, og knas tør om vinteren - underlig kombi). NB! Har lige tjekket og primeren har fået helt fantastiske reviews.
En amerikans ekspedient anbefalede mig sephora's eget mærke, så tænkte jeg ville prøve den (95,-). Derudover fandt jeg en lækker showergel (25,-) med blåbær duft - manglede desperat! Dette er dog langt fra min pointe med denne blog.
Min pointe er, at hvis man tilmelder sig deres facebook side, kan man få opdateringer om tilbud osv. Denne gang var tilbuddet en prøve af Dior Addict Extreme læbestift i farven Fancy #536 (eller det var min, se evt. billedet). Derudover faldt jeg (på trods af min manglende ansigtsmakeup og den fact at jeg ikke havde været i bad endnu) i snak med ekspedienterne i dior. En fantastisk hyggelig dame - Gabriella - synes at jeg skulle prøve deres nye Diorshow New Look mascara - så selvfølgelig skulle jeg da også have en prøve af denne.Af de to er læbestiften helt sikkert den lækreste! Indpakningen er fuldstændig identisk til den originale størrelse, dog selvfølgelig mindre. Jeg har smurt den i hovedet som en tosse hele dagen og den er super fantastisk! Tørrer ikke ud, holder farven godt og føles som om ingenting er på. Måske skulle det overvejes at snolde lidt? Ekspedienten - Gabriella - fortalte mig, at hvis dette var tilfældet, var der en ekstra bonus i alle køb over 245,- (hæng mig ikke op på det).
Mascaraen er en smule mere average. Den er lækker jo - selvfølgelig har jeg allerede prøvet den - men indpakningen er en click ting (hiv ud og ind ting), som jeg mistænker kunne åbne sig i en taske.
NB! Tilbuddet om Dior Addict Extreme gælder weekenden ud, og ja de har åbent søndag
Derfor de damer, hvis nu chancen var at der var en ligeså tosset makeup tøs derude, kan jeg varmt anbefale en tur i det nye skønhedsunivers i Illum.
Ps. Florence and the machine - Spectrum
torsdag den 31. maj 2012
Bare en tanke..
Jeg gør tit noget rigtig dumt. Lige inden jeg falder i søvn, kommer der altid 100 gode idéer hoppende op i mine tanker. Det at jeg aldrig formår, at nedskrive en enkelt, er da usædvanlig dumt. Så nu har jeg et fast makker ved siden af min seng; en blok og en rigtig fin pink kuglepen (ikke den fimsede, men en kick ass pink Parker pen).
- Du skal have lige tænder
Hvad hvis det jeg i virkeligheden bare ønskede mig, var at tage alting stille og roligt. Ikke stresse over folks forventninger.
Det kan vise sig at være nyttigt. Det er nemlig hermed bevist at 50 % af de ting man er dømt til at glemme, når man løber ud af døren næste dag - ikke glemmes! Ikke flere ildrøde kinder, fantastisk.
Det var et sidespring.
På trods af min midlertidige klarhed gennem sindsyge, kunne jeg stadig formå at smide noget godt væk til fordel for en søgen på noget jeg egentlig ikke vil have. Man ved først hvad man vil have, når det ikke længere er hos en?
Hvad så hvis fejlen ikke var dig eller nogle andre, men mere hvad alle andre har bildt dig ind at du gerne vil? Det gav ikke mening. Samfundet smider hele tiden ting i hovedet på os;
- Du skal veje 55 mens du er 175 cm
- Du skal have lige tænder
- Du skal have pæne bryster
- Du skal have flad mave (på trods af at dette er total unaturligt!)
- Dine lår skal være slimline modellen
- Dit hår skal være alt andet end leverpostej / nøddepaté farvet
- Du skal have en helt ny og unik musiksmag, samtidig med at du skal kende alle 'klassikerene'
- Du skal have børn mens du er 21 - 27 år gammel (og husk nu endelig at spise den der skide folinsyre, eller bliver dine børn tossede)
- Du skal i øvrigt have en god uddannelse
- Du skal tjene en masse penge
- Du skal finde den perfekte mand / livspartner inden du får dine børn
- I skal bo i et fint, lille hus med vovse, volvo og ...
- Du skal dele dem med alle
- Du skal have det rigtige mærke på
- Du skal bruge og købe økologisk
- Du skal have en mening om alt
- Du skal kunne svare på alle latterlige spørgsmål vedrørende din uddannelse (på trods af at de hører til et meget højere semester end dit nuværende)
Det er ret meget at huske når de fleste (eller i hvert fald jeg), bare har svært ved at huske hvem vi/jeg selv er til tider. Måske er nogle af tingene mest hensigtsmæssige at tage hånd om nu, men betyder det nødvendigvis, at det er det rigtige for mig?
Hvad hvis det jeg i virkeligheden bare ønskede mig, var at tage alting stille og roligt. Ikke stresse over folks forventninger.
Helt ærligt?
Så har jeg allermest lyst til at ligge i vandet med maven oppe over vandkanten, øjnene lukkede, vandet lige op over ørerne og så tænke på ingenting. Lyden af ingenting og alting på samme tid. Ingen forventninger, ingen tanker, intet drama, ingen tidsfrister, bare helt ren og uskyldig nydelse på allerhøjeste plan. En park, i græsset, helt alene og lytte til fugle eller andre ting omkring mig. En tur nede ved søerne, hvor jeg kan se fuglene gå amok i vandet. En løbetur med mine ikke-slimline lår, der får mine lunger til at spasme og mit hjerte til at galopere. Løbe for kun min skyld.
Det er hvad jeg vil.
(Deprimerende tanke, at alle de negative ting, fylder meget mere end de positive..)
tirsdag den 8. maj 2012
Min fejl
Jeg har tænkt lidt (Ja ja, jeg ved det godt, tillykke til mig).. Det passer slet ikke, jeg har tænkt meget. Hvad betyder det, når man bliver sur?
Uretfærdighed?
Indse egne fejl?
Undertrykte ting?
Jeg vil i øvrigt anbefale Miranda Lambert - Me and Your Cigarettes, til at læse dette indlæg.. Måske også en god kop dampende the?
Her forleden, kunne jeg selv mærke den der ubehagelige, kildende følelse. Den starter i maven, kører ud i fingrene, op gennem halsen imens den danner et hulrum i maven. Kender i den? Hos mig kommer den som regel når jeg føler, at jeg oplever alle ovenstående emner.
Den bliver så senere ændret til en skam, der fylder endnu mere, det sekund jeg indser hvor dum jeg har været.
Hertil kommer så det spørgsmål, jeg helst så mig at undlade. Hvorfor blev jeg så skide sur og latterlig?
Uretfærdigheden: Jo, jeg blev ikke stolet på. Så det er klart, jeg bliver røv fornærmet.
Indse egne fejl: Da jeg ikke selv havde set det var min fejl, men blev vist at det var min fejl, blev jeg yderligere vred. Hvorfor? Måske var jeg flov over, at jeg ikke selv kunne se det? Hvorfor kunne jeg så ikke se det?
Undertrykte ting..
Den kasse man aldrig har lyst til at rydde op i. Allerede her, ved at skrive man i stedet for jeg, fraskriver jeg den endnu engang (sort, det ved jeg).
Jeg har gået og undertrygt ting. I stedet for bare, at sige tingene som de er, lukker jeg dem inde, indtil de eksploderer og jeg står smurt ind i skam / problemer / idioti fra min side.
Hvordan løser man så den her? Hertil kommer mit sidste spørgsmål - skal alting løses?
Tænk over det. Nogle gange kan man bare ikke løse gåden. Skal man så bruge 100 år på at tænke så kraftigt således at det driver en til vanvid.. Jeg finder det bedre bare at give slip, sige undskyld, give tid og acceptere, at det ikke længere er i mine hænder.
Hvis personen kan tilgive, må man - og dermed mener jeg lige pt, mig - gøre sit bedste for at stoppe bølgen næste gang den slår til. Måske endda overveje, at stoppe op og overveje hvorfor, førend jeg bare brager ud over det hele. Jeps, det vil jeg gøre.
Hav en dejlig dag folkens.
Uretfærdighed?
Indse egne fejl?
Undertrykte ting?
Jeg vil i øvrigt anbefale Miranda Lambert - Me and Your Cigarettes, til at læse dette indlæg.. Måske også en god kop dampende the?
Her forleden, kunne jeg selv mærke den der ubehagelige, kildende følelse. Den starter i maven, kører ud i fingrene, op gennem halsen imens den danner et hulrum i maven. Kender i den? Hos mig kommer den som regel når jeg føler, at jeg oplever alle ovenstående emner.
Den bliver så senere ændret til en skam, der fylder endnu mere, det sekund jeg indser hvor dum jeg har været.
Hertil kommer så det spørgsmål, jeg helst så mig at undlade. Hvorfor blev jeg så skide sur og latterlig?
Uretfærdigheden: Jo, jeg blev ikke stolet på. Så det er klart, jeg bliver røv fornærmet.
Indse egne fejl: Da jeg ikke selv havde set det var min fejl, men blev vist at det var min fejl, blev jeg yderligere vred. Hvorfor? Måske var jeg flov over, at jeg ikke selv kunne se det? Hvorfor kunne jeg så ikke se det?
Undertrykte ting..
Den kasse man aldrig har lyst til at rydde op i. Allerede her, ved at skrive man i stedet for jeg, fraskriver jeg den endnu engang (sort, det ved jeg).
Jeg har gået og undertrygt ting. I stedet for bare, at sige tingene som de er, lukker jeg dem inde, indtil de eksploderer og jeg står smurt ind i skam / problemer / idioti fra min side.
Hvordan løser man så den her? Hertil kommer mit sidste spørgsmål - skal alting løses?
 |
| Bare fordi det ser dejlig fredeligt ud |
Hvis personen kan tilgive, må man - og dermed mener jeg lige pt, mig - gøre sit bedste for at stoppe bølgen næste gang den slår til. Måske endda overveje, at stoppe op og overveje hvorfor, førend jeg bare brager ud over det hele. Jeps, det vil jeg gøre.
Hav en dejlig dag folkens.
onsdag den 18. april 2012
Uendeligheds trappen
For at være helt ærlig, har jeg ingen idé om hvad jeg skal skrive.. Egentlig skal jeg jo ikke skrive noget. Formentlig ville mange mene, at jeg ved at undlade, ville redede verden fra en del pludder. Dette er dog ikke en bedrift der er yderst urealistisk samt formentlig, helt og adeles, komplet uopnåeligt. Det ville nemlig kræve en masse fra min side, jeg skulle holde min kæft. Latterligt. Til grin.
Okay, jeg kunne måske skrive om humørløftere (eftersom jeg jo tydeligvis er i så lækkert et af slagsen)?
1. Blomster
Jeps, så latterlig og triviel er jeg altså. Der nåes et maksimum kapacitet af lykke i mit liv, når jeg en tilfældig onsdag vader ned gennem strøget og får gratis blomster af den søde blomsterdame.
(at en eller anden random kælling så huggede dem foran mig og jeg fik nogle trøste nogle, undlader jeg at fortælle for meget om)
2. Chokolade
Endnu en gang, strike out! Ja ja, jeg vælter kegler her. Chokolade, endorfiner, blah blah. Basic - drenge når vi har pms, så skaf os den der dejlige fra netto, 70% kakao med appelsin. Det hjælper.
3. Manden
Det her er total nyt og revulotionerende, men bare prøv det. Sig: Du er sød!
Det er omend ikke mere latterligt end den foregående, men der skal 1000 gode ord til at veje op for et negativt og eftersom vi er i dårligt humør, har der nok været et negativt ord eller to. Du er dejlig, Hej basse, et lille kys på kinden er også ting der virker i denne sammenhæng.
Ps dette virker også for veninder eller andre tætte.
4. Veninden
Giv den kjole, lipgloss, hårspray, hår elastik, film, dvd, ipod eller andet, tilbage som du tidligere har lånt efterfulgt af følgende kommentar: ''Tusind tak for lån, det var super dejligt, du reddede min dag!''
Muligvis åndssvagt (som alt andet indtil videre), men vi får det bedre ligeså snart vi kan se, at vi har hjulpet en anden.
5. Sangen
Spil Beyonce - Love On Top flere gange.. Eller find flere sange af samme dur, der løfter dit humør og bliv ved til det føles godt! Dog har man oftest en tendens til, at sætte en smule mere aggressivt musik på, når man er midt befindende i et univers af negativitet.
6. Stop
Bare stop. Stop nu det negative lort. Intet godt kommer ud af det. Folk omkring dig søger væk. Hvem gider også stå frivilligt midt i en vulkan ? Dem der gør burde du nok smide væk, for de er sgu ikke for smarte..
Nu sover jeg den ud, på trods af min tidligere engelsk læres gode råd om; aldrig at sove når noget går dig på.. Godnat.
Okay, jeg kunne måske skrive om humørløftere (eftersom jeg jo tydeligvis er i så lækkert et af slagsen)?
1. Blomster
Jeps, så latterlig og triviel er jeg altså. Der nåes et maksimum kapacitet af lykke i mit liv, når jeg en tilfældig onsdag vader ned gennem strøget og får gratis blomster af den søde blomsterdame.
(at en eller anden random kælling så huggede dem foran mig og jeg fik nogle trøste nogle, undlader jeg at fortælle for meget om)
2. Chokolade
Endnu en gang, strike out! Ja ja, jeg vælter kegler her. Chokolade, endorfiner, blah blah. Basic - drenge når vi har pms, så skaf os den der dejlige fra netto, 70% kakao med appelsin. Det hjælper.
3. Manden
Det her er total nyt og revulotionerende, men bare prøv det. Sig: Du er sød!
Det er omend ikke mere latterligt end den foregående, men der skal 1000 gode ord til at veje op for et negativt og eftersom vi er i dårligt humør, har der nok været et negativt ord eller to. Du er dejlig, Hej basse, et lille kys på kinden er også ting der virker i denne sammenhæng.
Ps dette virker også for veninder eller andre tætte.
4. Veninden
Giv den kjole, lipgloss, hårspray, hår elastik, film, dvd, ipod eller andet, tilbage som du tidligere har lånt efterfulgt af følgende kommentar: ''Tusind tak for lån, det var super dejligt, du reddede min dag!''Muligvis åndssvagt (som alt andet indtil videre), men vi får det bedre ligeså snart vi kan se, at vi har hjulpet en anden.
5. Sangen
Spil Beyonce - Love On Top flere gange.. Eller find flere sange af samme dur, der løfter dit humør og bliv ved til det føles godt! Dog har man oftest en tendens til, at sætte en smule mere aggressivt musik på, når man er midt befindende i et univers af negativitet.
6. Stop
Bare stop. Stop nu det negative lort. Intet godt kommer ud af det. Folk omkring dig søger væk. Hvem gider også stå frivilligt midt i en vulkan ? Dem der gør burde du nok smide væk, for de er sgu ikke for smarte..
Nu sover jeg den ud, på trods af min tidligere engelsk læres gode råd om; aldrig at sove når noget går dig på.. Godnat.
tirsdag den 10. april 2012
The Lady
English translation below
Hvis i ikke allerede har, så vil jeg helt sikkert anbefale jer at se den. The Lady er en af de mest - der er egentlig ikke et ord der rammer den præcist - inspirerende, sørgelige, opløftende, håbefulde, kraftfyldte, rammende film jeg længe har set. Den får mine forrige besøg i biografen til at virke som meningsløse børnefilm.
Lad mig fortælle jer om den (selvom jeg SÅ meget burde læse lige nu!).
'The Lady' handler om Aung San Suu Kyi's kamp for den Burmesiske frihed. Man ser hvordan friheden tages fra hende som lille pige og hvordan hun kræver den tilbage som voksen- 'The Steel Orchid'. Hendes far kæmpede for demokrati og hun videreførte kampen mod dominerende diktatorer, død, frihedsberøvelse, afpresning - med andre ord, kæmper hun mod magten fra det bedste eksempel for hvad et menneske kan være, men ikke burde være. Gennem årerne må hun lave utallige personlige ofre, for stadig den dag i dag, at kæmpe videre.
I filmen mærker man hvordan modstanden fra en, kan samle flere og hvordan flere kan gøre reelt oprør. Den lægger ikke skjul på nogle detaljer eller metoder. Hele historien bliver forstærket af visheden om at dette er en sand fortælling. Hvilket også er grunden til min skriven så snart jeg forlod biografen. Det lyder måske latterligt, men The Lady er en historie jeg har lyst til at dele med alle der er dumme nok til overhovedet at lytte til mig.
Så meget som jeg nu kan sidde og sludre, vil jeg faktisk hellere introducere jer for fakta bag den:
Løsladelse fra fængsel
Valget til parlamentet
Vinderen af valget
Amnesty's hjælp
Tænkestof, det og så at billedet siger mere end tusinde ord
Citater af Suu
“Within a system which denies the existence of basic human rights, fear tends to be the order of the day. Fear of imprisonment, fear of torture, fear of death, fear of losing friends, family, property or means of livelihood, fear of poverty, fear of isolation, fear of failure. A most insidious form of fear is that which masquerades as common sense or even wisdom, condemning as foolish, reckless, insignificant or futile the small, daily acts of courage which help to preserve man's self-respect and inherent human dignity. It is not easy for a people conditioned by fear under the iron rule of the principle that might is right to free themselves from the enervating miasma of fear. Yet even under the most crushing state machinery courage rises up again and again, for fear is not the natural state of civilized man.”
― Aung San Suu Kyi, Freedom from Fear
English version
If you do not already have, then I will certainly recommend you to watch it. The Lady is one of the most - there is not really a word that strikes it precisely - inspiring, sad, uplifting, hopeful, power-filled, aptly movie a long time I've seen. It gets my previous visitsto the cinema to act as senseless children's films.
Let me tell you about it (though I should read SO much right now!).
'The Lady' is about Aung San Suu Kyi's struggle for Burmesefreedom. You see how freedom taken away from her as a little girl and how she demands it back as an adult, 'The Steel Orchid'. Shefights against the policy of dominating dictators, death,imprisonment, blackmail - in other words, she struggles againstthe power from the best example of what a man can be, but should not be.
In the film you can feel how the resistance of one, can collect more and more how to make real rebellion. The entire story is enhancedby the certainty that this is a true story. Which is why my skriven as soon as I left the theater. It may sound ridiculous, but The Lady is a story I want to share with anyone who is stupid enough to even listen to me.
Hvis i ikke allerede har, så vil jeg helt sikkert anbefale jer at se den. The Lady er en af de mest - der er egentlig ikke et ord der rammer den præcist - inspirerende, sørgelige, opløftende, håbefulde, kraftfyldte, rammende film jeg længe har set. Den får mine forrige besøg i biografen til at virke som meningsløse børnefilm.
Lad mig fortælle jer om den (selvom jeg SÅ meget burde læse lige nu!). 'The Lady' handler om Aung San Suu Kyi's kamp for den Burmesiske frihed. Man ser hvordan friheden tages fra hende som lille pige og hvordan hun kræver den tilbage som voksen- 'The Steel Orchid'. Hendes far kæmpede for demokrati og hun videreførte kampen mod dominerende diktatorer, død, frihedsberøvelse, afpresning - med andre ord, kæmper hun mod magten fra det bedste eksempel for hvad et menneske kan være, men ikke burde være. Gennem årerne må hun lave utallige personlige ofre, for stadig den dag i dag, at kæmpe videre.
I filmen mærker man hvordan modstanden fra en, kan samle flere og hvordan flere kan gøre reelt oprør. Den lægger ikke skjul på nogle detaljer eller metoder. Hele historien bliver forstærket af visheden om at dette er en sand fortælling. Hvilket også er grunden til min skriven så snart jeg forlod biografen. Det lyder måske latterligt, men The Lady er en historie jeg har lyst til at dele med alle der er dumme nok til overhovedet at lytte til mig.
Så meget som jeg nu kan sidde og sludre, vil jeg faktisk hellere introducere jer for fakta bag den:
Løsladelse fra fængsel
Valget til parlamentet
Vinderen af valget
Amnesty's hjælp
Tænkestof, det og så at billedet siger mere end tusinde ord
Citater af Suu
“Within a system which denies the existence of basic human rights, fear tends to be the order of the day. Fear of imprisonment, fear of torture, fear of death, fear of losing friends, family, property or means of livelihood, fear of poverty, fear of isolation, fear of failure. A most insidious form of fear is that which masquerades as common sense or even wisdom, condemning as foolish, reckless, insignificant or futile the small, daily acts of courage which help to preserve man's self-respect and inherent human dignity. It is not easy for a people conditioned by fear under the iron rule of the principle that might is right to free themselves from the enervating miasma of fear. Yet even under the most crushing state machinery courage rises up again and again, for fear is not the natural state of civilized man.”
― Aung San Suu Kyi, Freedom from Fear
English version
If you do not already have, then I will certainly recommend you to watch it. The Lady is one of the most - there is not really a word that strikes it precisely - inspiring, sad, uplifting, hopeful, power-filled, aptly movie a long time I've seen. It gets my previous visitsto the cinema to act as senseless children's films.
Let me tell you about it (though I should read SO much right now!).
'The Lady' is about Aung San Suu Kyi's struggle for Burmesefreedom. You see how freedom taken away from her as a little girl and how she demands it back as an adult, 'The Steel Orchid'. Shefights against the policy of dominating dictators, death,imprisonment, blackmail - in other words, she struggles againstthe power from the best example of what a man can be, but should not be.
In the film you can feel how the resistance of one, can collect more and more how to make real rebellion. The entire story is enhancedby the certainty that this is a true story. Which is why my skriven as soon as I left the theater. It may sound ridiculous, but The Lady is a story I want to share with anyone who is stupid enough to even listen to me.
Abonner på:
Opslag (Atom)