På et eller andet tidspunkt vil man blive valgt fra, ligesom vi selv hele tiden, vælger fra. Livet er bestående af en række valg på vej mod afgrunden.
-Chokolade eller karamel krymmel?
-Klip, farve eller klip og farve?
-De mest fantastiske sko eller husleje?
-Veninde # 1 eller veninde # 2?
Skal vi virkelig forvente at vi som veninde kan være alt for vores?
For at blive valgt hele tiden, skulle vi jo kunne være alt for dem. Vi skulle være deres festabe, deres seriøse veninde der kommer med råd, deres veninde der har al tid i verden til at shoppe, den veninde der kommer forbi uanmeldt og underholder dig med vin og god middag.
Måske er det en god ting at vi ikke kan være alt?
Men er vi så det samme for alle vores veninder? Kan man sættes ned i en boks med en label hvor der står: Bliver du ven med mig lover jeg dig gode byture
- Uden beregning for hvem der kommer og samler kassen op.
At være en veninde må vel være en tilvænnings proces der er i gang hele tiden, eller er vi en vare på hylden med en fastsat pris?
Der er vel egentlig ikke noget som den universelle veninde, men noget som den perfekte. Den perfekte fordi hun er der, altid klar, til lige det man skal bruge netop hende til.
Som små klippeafsatser kan vi holde fast og stole på at vores veninder hjælper os med at komme over kanten op på fastlandet.
Bare en tanke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar