Ud af det blå?

Nogle gange føler man lidt at ting kommer (eller rettere siges) ud af det blå. Men er det nu i virkeligheden også sandt ? Er vi virkelig så blinde, at vi ikke er i stand til at opfange de små ting? Er der tilfælde hvor der ikke ses små tegn/ting? Eller opfatter vi dem hurtigt, men nægter at se dem?

Hvorfor er det, at vi lader ting komme, ud af det blå?

Se hvis nu man sidder og hygger sig med en ven. En ven der tilfældigvis også er en mand. Så kunne mna sige at det kom ud af det blå da han lagde an på en, men det ville være lyv af værste kaliber. Forinden det skete har jeg jo pænt og nænsomt lavet: Dådyrøjne, lidt for upassende nedskårne skjorter, korte nederdele, rolig talemåde, givet skjulte komplimenter, perfekt men minimal make up (tilpassende usynlig så det tænkes, at jeg jo bare er naturlig skøn - bullshit btw - og nem at tale med- til tider), den kontrollerede latter og i det hele taget illusionen om at du er som ingen anden og aldrig kan smides ud af kontrol.

Er ude af det blå så et resultat af, at det er så dybt lagt ind i mig (flirten), at jeg ikke længere bemærker hvad jeg sender? Eller hvad jeg modtager?

Er den egentlige grund til at jeg siger det kommer ud af det blå i virkeligheden, at jeg ikke vil have den slags opmærksomhed, er for pinlig over min egen handling i sagen og således fralægger jeg mig al skylden og lader ham være sorteper?

Er min idé om 'ud af det blå' i virkeligheden bare mig der opdager hans reaktion på mine tegn (dog er disse tegn ikke bevidste) en lille smule for sent?

(NB! Ikke hermed sagt, at nogle ting, i nogle bestemte situationer ikke virkelig kommer ud af det blå, uden egen indblanding!)

Musik for tiden: The Weeknd

Oprydning og budget? Hvor voksent..

Budget.. Alene ordet er kedeligt. Endnu mere kedeligt er alle de latterlige overspringshandlinger man finder på, således at selve budgetlægningen kan udsættes. Det er lykkedes mig at lave overspringshandlinger 10 måneder. Jeps.. Jeg ved ikke lige om jeg havde håbet på de forsvandt i mellem tiden, men overrasket blev jeg, da jeg trofast måtte slide mig igennem mine gamle kontoudtog.
Det er ikke fordi at pengene har manglet fra min konto, men mit forbrug har nok været en lille smule højere end hvad jeg i mine idylliske tanker om fornuftig økonomi.
Samtidig med at det gik op for mig, at jeg nok burde gøre det mere ofte om muligt faktisk lave mig en lille 'hold øje med dine penge' - bog (den man får leveret gratis fra banken, men altid smider ud), begyndte mit syn at vandre lidt rundt i lejligheden. På trods af at jeg ikke betragter mig selv som en 'typiske' pynte pige med fyrfadslys, diller daller osv. ser jeg samtlige hjørner fyldt ud med lys, krystal glas og billedrammer. Pudsigt.
Den naturlige reaktion var selvfølgelig at tænke: alt dette skal ud!
(Nu taler vi ikke nødvendigvis dillerdaller, men fx de 15 bøger jeg havde stående på min reol som jeg aldrig havde læst - dog tænkt på dem meget kraftigt, at jeg gerne ville)

Hvor gør man så af det?

1 tanke: Skraldespanden
2 tanke: Fuck det er mange penge der ligger der
(jeg bebrejder mine forrige timers budgetlægning for denne pludselige penge tanke)

Bøger kan åbenbart (viser sig efter lidt brug af min bedste ven google) sælges til antikvariater fx denne her.

Tøj kan man ikke nødvendigvis få særlig meget for (jeg ved heller ikke hvor komfortabel jeg ville være ved at sælge det), men man kan jo gå sit klædeskab igennem med realistiske (ja jeg ved det er bare SÅ kedeligt et ord!) øjne. Alt det man ved aldrig kommet til at pryde ens krop igen, kunne jo smides i genbrug - gør det nu i containerne og ikke foran, det er altså bare ulækkert hvis en fuld man pisser eller brækker sig udover det, plus der er helt sikkert gribbe og boom regnen ødelægger det. Hvis man har problemer med at finde en container kan man fx bruge følgende:
Find en genbrugs container

Gammel makeup.. Jeg er ikke meget for det, men må erklære mig skyldig i denne synd. Jeg har en usund appetit for alting skønheds relateret og har efterhånden fået ALT for meget smidt ind i mit skab. Hvis det ikke er for gammelt, så prøv at bruge de sølle rester af fx den der gode shampoo, eller hårsprayen som man ikke lige synes var tip top. Hvis du ved med dig selv at du ikke kommer til at bruge den igen, er der absolut ingen grund til at beholde den. Giv den til en du ved kan lide produktet, eller evt. bare en der ville være villig til at overse fejlen du finder ved produktet.
Hvis det nu er for gammelt, smid lortet ud. Det fylder ved flytning og bringer 0 godt med sig.

Gammel elektronik ? Igen erklærer jeg mig selv skyldig (det ville også være forfærdelig svært at skrive om fejl, hvis man nu var frk. perfekt). Det er lykkedes mig at have elektronik der efterhånden er ældre end mig selv. Hvordan ? Ingen ide, men det skal ud. Tjek det igennem for filer der kan bruges og smid lortet ud. Hvordan kommer man nogensinde til at bruge det igen? Nede ved mig er der dog en genbrug der forhandler gamle elektronik varer (hvem der køber det her ved jeg dog ikke), så tror jeg vil smide det ned til ham i stedet.

Hvordan det er lykkedes mig at samle så mange ting jeg på ingen måde har brug for, aner jeg virkelig ikke. Men jeg mistænker lidt, at det ville løsne min økonomi med lidt fokus i dette område. Så nu mission, efter oprydning, er der nul makeup (medmindre jeg har brugt forrige op), nul nye hår produkter.. I det hele taget bare en mission der hedder: Slut med unødvendige latterlige ting!

(jeg sidder lidt og griner af mig selv som jeg skriver det her, velvidende om at min rygrad indenfor produkter er lig nul og faktisk overvejer at sætte penge mod mig selv, men lad os nu håbe på det bedste)

Jazz!!

I går aftes var jeg til jazz aften i tivoli. Forskellige kunstnere fra diverse lande samledes og gengav Miles Davis - Kind of Blues album (et fantastisk album by the way). Tågen lå omkring tivoli som en lille tyk dyne trukket ned over os. Den isolerede fra resten af verden og tillod mig 1,5 time hvor det eneste der eksisterede var jazz og smukke lys. Det var lækkert.
Det kunne da være, jazz festivallens skema, skulle tjekkes ud: Jazz festival 2012
På trods af at jeg mange gange før har lyttet til jazz, er der noget helt særligt ved oplevelsen af live jazz. Så hvis der er nogen der har lyst til en oplevelse, kan det helt klart anbefales at tage sin ven under armen, en øl under den anden (eller bare i hånden, det er også ok) og smutte af sted til Copenhagen Jazz festival.