Uendeligheds trappen

For at være helt ærlig, har jeg ingen idé om hvad jeg skal skrive.. Egentlig skal  jeg jo ikke skrive noget. Formentlig ville mange mene, at jeg ved at undlade, ville redede verden fra en del pludder. Dette er dog ikke en bedrift der er yderst urealistisk samt formentlig, helt og adeles, komplet uopnåeligt. Det ville nemlig kræve en masse fra min side, jeg skulle holde min kæft. Latterligt. Til grin.

Okay, jeg kunne måske skrive om humørløftere (eftersom jeg jo tydeligvis er i så lækkert et af slagsen)?

1. Blomster
Jeps, så latterlig og triviel er jeg altså. Der nåes et maksimum kapacitet af lykke i mit liv, når jeg en tilfældig onsdag vader ned gennem strøget og får gratis blomster af den søde blomsterdame.
(at en eller anden random kælling så huggede dem foran mig og jeg fik nogle trøste nogle, undlader jeg at fortælle for meget om)

2. Chokolade
Endnu en gang, strike out! Ja ja, jeg vælter kegler her. Chokolade, endorfiner, blah blah. Basic - drenge når vi har pms, så skaf os den der dejlige fra netto, 70% kakao med appelsin. Det hjælper.

3. Manden
Det her er total nyt og revulotionerende, men bare prøv det. Sig: Du er sød!
Det er omend ikke mere latterligt end den foregående, men der skal 1000 gode ord til at veje op for et negativt og eftersom vi er i dårligt humør, har der nok været et negativt ord eller to. Du er dejlig, Hej basse, et lille kys på kinden er også ting der virker i denne sammenhæng.
Ps dette virker også for veninder eller andre tætte.

4. Veninden
Giv den kjole, lipgloss, hårspray, hår elastik, film, dvd, ipod eller andet, tilbage som du tidligere har lånt efterfulgt af følgende kommentar: ''Tusind tak for lån, det var super dejligt, du reddede min dag!''
Muligvis åndssvagt (som alt andet indtil videre), men vi får det bedre ligeså snart vi kan se, at vi har hjulpet en anden.

5. Sangen
Spil Beyonce - Love On Top flere gange.. Eller find flere sange af samme dur, der løfter dit humør og bliv ved til det føles godt! Dog har man oftest en tendens til, at sætte en smule mere aggressivt musik på, når man er midt befindende i et univers af negativitet.

6. Stop
Bare stop. Stop nu det negative lort. Intet godt kommer ud af det. Folk omkring dig søger væk. Hvem gider også stå frivilligt midt i en vulkan ? Dem der gør burde du nok smide væk, for de er sgu ikke for smarte..

Nu sover jeg den ud, på trods af min tidligere engelsk læres gode råd om;  aldrig at sove når noget går dig på.. Godnat.

The Lady

English translation below


Hvis i ikke allerede har, så vil jeg helt sikkert anbefale jer at se den. The Lady er en af de mest - der er egentlig ikke et ord der rammer den præcist - inspirerende, sørgelige, opløftende, håbefulde, kraftfyldte, rammende film jeg længe har set. Den får mine forrige besøg i biografen til at virke som meningsløse børnefilm. 
Lad mig fortælle jer om den (selvom jeg SÅ meget burde læse lige nu!). 
'The Lady' handler om Aung San Suu Kyi's kamp for den Burmesiske frihed. Man ser hvordan friheden tages fra hende som lille pige og hvordan hun kræver den tilbage som voksen- 'The Steel Orchid'. Hendes far kæmpede for demokrati og hun videreførte kampen mod dominerende diktatorer, død, frihedsberøvelse, afpresning - med andre ord, kæmper hun mod magten fra det bedste eksempel for hvad et menneske kan være, men ikke burde være. Gennem årerne må hun lave utallige personlige ofre, for stadig den dag i dag, at kæmpe videre. 
I filmen mærker man hvordan modstanden fra en, kan samle flere og hvordan flere kan gøre reelt oprør. Den lægger ikke skjul på nogle detaljer eller metoder. Hele historien bliver forstærket af visheden om at dette er en sand fortælling. Hvilket også er grunden til min skriven så snart jeg forlod biografen. Det lyder måske latterligt, men The Lady er en historie jeg har lyst til at dele med alle der er dumme nok til overhovedet at lytte til mig. 


Så meget som jeg nu kan sidde og sludre, vil jeg faktisk hellere introducere jer for fakta bag den: 


Løsladelse fra fængsel


Valget til parlamentet


Vinderen af valget


Amnesty's hjælp


Tænkestof, det og så at billedet siger mere end tusinde ord


Citater af Suu


“Within a system which denies the existence of basic human rights, fear tends to be the order of the day. Fear of imprisonment, fear of torture, fear of death, fear of losing friends, family, property or means of livelihood, fear of poverty, fear of isolation, fear of failure. A most insidious form of fear is that which masquerades as common sense or even wisdom, condemning as foolish, reckless, insignificant or futile the small, daily acts of courage which help to preserve man's self-respect and inherent human dignity. It is not easy for a people conditioned by fear under the iron rule of the principle that might is right to free themselves from the enervating miasma of fear. Yet even under the most crushing state machinery courage rises up again and again, for fear is not the natural state of civilized man.” 
― Aung San Suu Kyi, Freedom from Fear

English version
If you do not already have, then I will certainly recommend you to watch it. The Lady is one of the most - there is not really a word that strikes it precisely - inspiring, sad, uplifting, hopeful, power-filled, aptly movie a long time I've seen. It gets my previous visitsto the cinema to act as senseless children's films.
Let me tell you about it (though I should read SO much right now!).
'The Lady' is about Aung San Suu Kyi's struggle for Burmesefreedom. You see how freedom taken away from her as a little girl and how she demands it back as an adult, 'The Steel Orchid'. Shefights against the policy of dominating dictators, death,imprisonment, blackmail - in other words, she struggles againstthe power from the best example of what a man can be, but should not be.
In the film you can feel how the resistance of one, can collect more and more how to make real rebellion. The entire story is enhancedby the certainty that this is a true story. Which is why my skriven as soon as I left the theater. It may sound ridiculous, but The Lady is a story I want to share with anyone who is stupid enough to even listen to me.

Dear Santa, A Pair of Red Ruby Slippers, please?

Hvad nu, hvis man bliver ligepræcis den, man ikke vil være? Når man ser latterlige piger/drenge, og tænker sådan der vil jeg bare aldrig opføre mig..
Når man lader lidt for meget slippe og derved mister den lille silketråd der til daglig holder ens nakke oppe?
Følelsen af at man dingler, slaget når man rammer virkeligheden man selv har skabt, øjnene der flakker rundt da de prøver at finde et holdepunkt. Lidt ligesom en af de dårlige drømme, hvor følelsen af fast forsvinder, man svæver rundt, slynges ind mod vægge der ikke eksisterer, en unævnelig lyst til at knække midt over sætter sig i maven, hvorefter man vågner badet i blod, med lukkede øjne, man er bange for at åbne i frygten for, at det ikke var en drøm.
Det er sgu da dumt? Virkeligheden venter lige på den anden side, uanset hvor lukkede mine øjne er. You're not in kansas anymore'  
Er nødt til at skrive mig bag øret, at jeg skal bede om et par røde rubin slippers til jul.


Alle kan spille ludo - selv jeg.. Hvorfor er det her spil så skide svært for mig? Eller har jeg bare ingen jordisk chance for at spille, hvis dem jeg spiller med snyder sig igennem?
Burde jeg folde? Indse at jeg er ude et sted hvor jeg ikke kan bunde, lægge kortene på bordet (naturligvis med billedet ned, bare fordi jeg folder behøver de ikke vide alt ;) )


De dårlige vaner man havde og stoppede, ikke for dem, men for at tiden man tilbragte sammen skulle blive mere behagelige, er det så ikke lidt fristende at starte dem i protest?


Måske er problemet kravene til spillerne ? For høje eller for lave ?


Måske er problemet kravene til selvet? Manglende kompetencer burde måske tages højde for, førend der spilles?


Men nu er det jo altid nemmere at bebrejde alle andre, hele verdenen, sågar universet, førend man ser de fingre der peger ind. Så skal vi ikke bare sige, at det er alle andre der er nogle klodsmajorer og at jeg bare ikke kunne reglerne?

Relationship blend with a cherry on top?

*Jeg advarer - det her bliver en overordentlig samling af sludder, dannet af flyvske tanker om forhold*

Et forhold kommer aldrig uden had, og endnu mere overraskende, ikke uden en eller anden form for twistet kærlighed. At se par gå ned af gaden, taskerne flyver ud til alle sider, spyttet sprøjter ud af munden med alle de grimme ord de kan smælde af hinanden, får mig til at tænke på hvorfor de overhovedet er sammen, når de så tydeligt er fyldt med en masse indebrændte ting (hvis de var kager, var de blevet smidt ud - pånær hvis jeg havde lavet dem, eftersom jeg ville være så inderligt stolt af bare at have kunne præstere det at lave kager, fuck om de så var brændte) ..
Tip of the day! Smid brændte kager ud.. 

Er alle forhold - blandt mennesker, ikke nødvendigvis kun romantiske af slagsen - i bund og grund ikke et kærligheds / had forhold?

Man hader nogle egenskaber hos en person, for at finde dem overskygget af de kvaliteter man værdsætter? Er svaret på spørgsmålet 'om man kan lide en person?' egentlig en vejning af de negative overfor de positive, om personen er brugbar eller ej, om man gider kæmpe for dem?

Skal man måske hive en tredje faktor ind i form af tiltrækning?  - Ikke dermed sagt den rent fysiske.

Hvad har vi så? Had, kærlighed, tiltrækning = forhold ?

Er jeg ikke bare pessimistisk nu?
Hvorfor skulle man ikke kunne have et forhold uden had?

Tja, som jeg ser det starter man nok også ud på den måde. Alt er lyserøde skyer, man elsker alt den anden gør, beundrer dem, smider ting i guldgraven for at prise dem.. Men hvor ofte er det at den tilbedelse forbliver? Skal den egentlig ikke helst forsvinde? Når den så er forsvundet, kornet skal høstes, og virkeligheden skal passe, ser man hvor god guden egentlig var.

Hades' (ja fra Herkules eller græsk halløj om du vil) typiske rod i hjørnerne:
- Pengene blev brugt på øl og hornmusik, i stedet for aftensmad der ikke kommer ud af en dåse
- Vandet er koldt fordi den anden har brugt alt det varme
- Personen tisser mens man børster tænder
- Vedkommende roder
- Vedkommende brokker sig over at man ikke tager opvasken
Den kunne med garanti laves længere..

Er den tidligere tilbedning og dermed store kærlighed, så grunden til at forholdet enten bærer eller brister? Ergo hvis kærlighed (og helt sikkert også en røv masse meget kompromis) stadig vejer tungere end had, vil vægten tippe til fordel for forhold.
Men hvis den ikke gør, er det så ikke bare der hvor dyret burde blive aflivet humant i stedet for at gå og spytte af hinanden på gaden? Egentlig er det da også sjovt, at noget så latterligt som en trusse på gulvet skulle kunne bryde, hvad der angiveligt var kærlighed.

Måske er trussefaktoren bare et udtryk for hvor meget kærlighed der her var tale om fra starten og derved at bruddet ville være uundgåeligt?

Det fik mig til at tænke på de mest almindelige grunde til 'break ups' og google - min trofaste ven - svarede her mine spørgsmål:

• Not caring about the feelings of your partner 
• Being a control freak
• Cheating on your partner 
• Lack of fun and spontaneity
• Allowing fights to escalate out of control

Her kan jeg jo stolt referere til min ny opfundne trussefaktor:

1. Være ligeglad med om trusserne ligger og fylder på gulvet, på trods af at personen har bedt dig fjerne dem. Det er tarveligt og ikke særlig svært at fjerne trusser. Selv hvis det slipper en gang i mellem, ved din partner at du prøver (hvis du altså prøver). Hvis de absolut skal ligge der, så prøv at købe nogle lidt spændende trusser, så de i det mindste dekorerer lidt. 
2. Hele tiden nage den anden omkring de brugte trusser på gulvet, på trods af at de prøver. Eller holde øje med dem slavisk. Uhh, endnu et godt eksempel så jeg forleden dag ved søerne
1. Pige taler i telefon med en herre, hun fortæller ham at hun sidder og venter på ham nede ved dronninge louises bro. Han har så forklaret noget i retning af, at der var han da ikke. Dertil kommer følgende sætning: '' Nåh.. Jamen din mobil viste ellers at du sad her, så derfor gik jeg herhen. Hvor er du så? Ej, det er jo slet ikke hvad den viser.'' 
3. Lade andres trusser ligge på gulvet - dårlig stil! 
4. Hive trusserne af kæresten 
5. Smide trusserne i hovedet på den anden - især hvis de er trusserne fra punkt 3 (selvom den nok i det tilfælde ville være fair at gøre). 

Så ifølge www.howtogetyourgirlback.org skal man undgå disse typiske faldfælder, hvis man gerne vil have et langt og lykkeligt forhold.. 

Måske, kunne man så argumentere for, at opskriften til lykke sammen er alment hensyn og en lille overraskelse en gang i mellem ? 

Hvor går grænsen?

Når en person presser dig, konstant, hele tiden, hvorved han på magisk hvis tvinger dig til at være en person du dybest set ikke vil være - en afviser- hvad kan man så gøre andet end at blive ved?


Erfaringen har vi alle sammen. Den dag ham der fyren, du ikke er helt er interesseret i, kommer op og spørger om ikke i skal ud og drikke kaffe sammen, er den dag hvor knuden i maven kommer. Personligt, er min knude en blanding af dårlig samvittighed, skyld, vrede og irritation. 
Jeg ved jo, at jeg ikke er interesseret i den her dreng, men hvis jeg gør ham glad og siger ja, så går jeg jo ud med ham velvidende om at det aldrig ville blive til mere end mig der hugger hans kaffe - ergo er jeg en dum en. 
Hvis jeg derimod siger nej tak - ved godt det er svært, det kræver nosser x 1000 - skal jeg se det i hans ansigt og have det dårligt.
Min personlige  foretrukne er nr. 1, men det er kun fordi jeg er for kujon til at gøre, hvad jeg egentlig finder som værende den bedste løsning - nr. 2. 


Det ville jeg dog ønske jeg havde gjort.. 


Den første dag han spurgte om han ikke måtte komme hjem og se film hos mig, sagde jeg at det kunne han da godt. Velvidende om, at jeg ikke var interesseret i det samme som ham. Det blev sent og jeg troede han kunne opføre sig ordentligt - burde dog efter første gang han slog sig løs foran mig, have indset at manerer ikke var aktuelt her - så jeg tilbød ham at blive sovende, med resultatet at han syntes han skulle ligge klods op af mig og kysse mig i nakken. 

Efterfølgende når jeg så ham, afviste jeg hver gang han blev 'røreagtig' og håbede at han forstod det. Jeg satte mig endda ned med ham, forklarede ham at det aldrig ville blive til noget og at jeg syntes det var en dum idé. Han sagde at beskeden var feset ind - men nej - lidt efter var han stadig overbevist om at han godt måtte komme med mig hjem, hvortil jeg gentagne gange har afvist ham (og tilmeld afvist igennem hans venner som han så fik til at snakke med mig). 


Der kom en weekend hvor vi skulle på lejrtur. Jeg lånte en sovepose af ham (han havde to og havde ikke brug for den ene) - troede naivt igen, igen, at vi var ved at nå et vennestadie. 
Den første aften (ud af to): Så han at jeg var på vej i seng, jeg havde i forvejen ikke fået noget søvn dagen før (1 time max), så jeg havde bare brug for at komme op i min køjeseng og sove til den næste dag. Han begynder så at stå og argumentere for, hvorfor han skal sove der med mig. Jeg bliver igen ved med at afvise, men han forstår det simpelthen ikke. Min veninde bliver til sidst så træt af det, at hun stiller sig ned til ham og siger at nu skal han gå sin vej. 


Den anden aften: Forløber sig stille, han holder sig lidt på afstand i løbet af dagen (total lækkert - pusterum). Jeg går kold i min seng ved en to tiden. Jeg sover lykkelige 5 timer, førend jeg bliver vækket af en der står og prikker mig hårdt i siden. Da det går op for mig, vågner jeg med et chock og ser ham der står med et irriterende lusket smil på. 
''Skal jeg ikke komme op til dig?'' hvisker han til mig, helt tæt ved mit hoved, således at jeg får en unægtelig lyst til at slå ham virkelig hårdt. Han træder over min grænse, en grænse der for længst blev overtrådt. Han hvisker til mig, tæt ved mit hoved. Han er alt for tæt på! Tænkt at han stadig tror at han må det?? Hvad helvede bilder han sig ind? Han vækker mig - ved at prikke mig - for at hviske som om han har ret til at komme op i min seng! 
''Nej X gå væk!'' Vrisser jeg af ham. 
''Nej, skal jeg ikke lige komme op'', han forstår det simpelthen ikke?
Efter lang tid fatter han endelig at han skal gå. Jeg kan så ligge med tømmermænd, ondt i maven og kvalme alene - vågen. 


Efterfølgende har han igen holdt sig lidt på afstand, indtil nu.. 


Nu begynder han igen, efter vi har været til fælles arrangementer, at sige: ''Skal jeg ikke lige med dig hjem?'', hvor jeg takker nej, mens at han nikker på hovedet og siger '' Jooo, vi skal bare se en film''


Han bliver ved?


Hvis der er nogen der har en opskrift til hvordan man får denne her ting væk, så lad mig endelig vide det, for jeg er ved at løbe tør for idéer?