onsdag den 21. marts 2012

Mind mig lige om fuseren?

Kender i det her?

  • Når man kan hade en person inderligt
  • Skændes med personen flere gange
  • Bagtale personen til skyerne
For til sidst at være ligeglad? 

Når man så har været ligeglad et stykke tid opsøger personen dig og siger undskyld. Derefter fortsætter det lidt som om at i aldrig har været uvenner og alligevel kan man godt se arrene fra ulykken. Der er den synlige, men usynlige grænse mellem jer, som begge accepterer. 

Kan man så, om himlen vil det, kunne begynde at synes personen er sød igen? 
Er det nu hvor jeg lige skal minde mig selv om hvorfor personen var en fuser? 
Er det bare fordi jeg er blevet desperat efter selskab at jeg har fået lyserøde briller på? 

Uanset hvad kan jeg mærke, at det er et farligt territorie jeg er på vej til at bevæge mig ud i. Muligvis også meget uansvarligt, hovedløs dumt og fuldstændig latterligt. Så hvorfor overvejer jeg det overhovedet?

Gå aldrig tilbage til en fuser? - Er det så nemt?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar