Drop ham hvis han er den rette ?

Har i nogensinde tænkt over det her: Den man selv synes er sød, synes aldrig rigtig at man selv er ligeså sød og den der synes du er sød, synes du aldrig rigtig er ligeså sød. 


Det er begyndt at snurre i mit hoved om hvorvidt det her er mine uheldige tilfælde, eller om der er en ret logisk årsag til det. Let's break it down. 


Er det katten efter musen extended version 2.0 ? 
- Vil de kun have dem, de ved de ikke kan få, fordi det i virkeligheden er et spørgsmål om at 'blive fanget'? 
- Er den ene nødt til at jage den anden - kat og mus - eller kan man have et harmonisk forhold, hvor begge er lige jagende / fraværende for den anden ?
- Er det ene bedre end det andet?


 Hvis det er spørgsmålet om at blive fanget - hvilket jeg desværre kender fra mig selv - vil vi så nogensinde kunne finde en, eller vil det altid være en evig flugt fra potentielle fyre/kvinder? Vil alt det renderi stoppe når man møder 'den rette' (tydeligvis ikke en believer af 'the one' princippet)? Eller render vi egentlig forvirrede rundt, brokker os over at han aldrig dukker op, alt imens han løber lige bag os?
- Udsigt: Sort
- Løsning: Kapgang i stedet for løb ;) 


Man siger jo at modsætninger mødes. Man har dog aldrig defineret på hvilket plan de ideelle modsætninger findes. Er det i politiske holdninger, personlighed, udseende eller arbejde? Hvor mange modsætninger kan et forhold tåle uden, at det i virkeligheden er større forhindringer for harmoni end katalysatorer for den. Måske er det bare, at vi alle skal have en smule modsætning, kunne stå lidt imod, men samtidig tiltrækkes / fascineres nok til, at alle de negative faktorer ved modsætningerne vejes op. 
- Udsigt: Harmoni?
- Løsning: Smid stokkene 


I stedet for om den ene er bedre end den anden - for det er vel i bund og grund folks egen sag og personlige mening - vil jeg hellere overveje om hvorvidt man så gør hvis man nu syntes han er rigtig sød.. Man kan jo tydeligvis ikke bare sige ''Hey, jeg synes faktisk du er skide sød, sindsygt flot, charmerende og lige en jeg har lyst til at sætte tænderne i''. Så hvad gør man?


Jo se folkens. Alt hvad i har lært indtil videre; vær sød, vær ærlig, tro på andre, vis tillid, osv. Ja alt det fis kan i godt smide på hylden og gøre jer klar til kamp! 


Du kan jo på ingen måde starte med at være ærlig og sige at han er skide sød, som konstateret tidligere vil reaktionen her, være en fyr der løber meget hurtigt ned af gaden. 
Du kan heller ikke være sød, for så er man bare kedelig.. 
Du kan aldrig tro på andre, især ikke de piger der ikke er dine rigtig gode veninder. Sæt dig self altid i andres situation førend du dømmer og konstaterer.. Men så igen - hun er bare min veninde - ja ja, naive dreng. Hun er vild med dig, failede første gang, og prøver nu bagindgangen i form af tætte venner + en fuld privat fest + et toilet. 


Kællinger har det sjovere, så frem med hugtænder, rundsave til albuen og pokerfjæset - så er han din! 


Ps Eller evt. bare vær dig selv, det er nok lidt nemmere at huske i det lange løb..