Dagen derefter..

Som man ruller ud af sengen, indser man, at røgen hænger tungt i håret fra bodegaen dagen før. Man vralter ud i badet og for famlet sig frem til shampoo og balsam (helst i den rigtige rækkefølge, dog ikke altid tilfældet disse dage). Den kl. 11 aftale man har gør, at man smider cremen i ansigtet, hiver kammen gennem håret og kommer ud af døren uden nøglen (min dør smækker heldigvis ikke). Man vågner og hele kroppen skriger af en. Skriger fordi den er alt for dehydreret, misbrugt og på vej ud af en forgiftning. Det føles som om ens krop er blevet gennembanket af små hammere, hvor larmen stadig runger i hovedet.
Flyvende gennem københavn med cykelhjelmen på skrå og sin telefon som vejviser, indser man at tiden bliver knap.
I denne flyvende tid, mens man undgår bildøre og andre naturligt forekomne farer ved en tur gennem gaderne, kan man jo passende overveje aftenens begivenheder.
Den man kyssede, den man stak en lussing, den man ikke kunne finde og hvorfor det nu lige var at man vågnede med ...
Den værste var dog, at tænkte tilbage på et moment hvor det gik galt mellem vennen og dig, hvorved man konkluderer 'jeg var et fjols, fuck'. Det viser sig så, at historien er omvendt, vennen fuckede det op med dig og kommer før dig med undskyldningen. Jeg var så overbevist om, at min side var den rigtige og at jeg var den der burde sig undskyld. Der var da også rigeligt med undskyldninger inde i mit hoved eftersom jeg brugte det meste af formiddagen på at finde den rigtige.
Dette er typisk også denne dag, hvor alle mennesker beslutter sig for, at de lige skal have fat i dig. Nogle for at sige tak for i går, undskyld for i går eller hvad fanden havde du gang i, i går. Andre, for at minde en om de pinlige huller i ens hukommelse. Nogle af hvilke man dybest set nok foretrak ikke at få udfyldt.
Hvorfor de ting hænger sammen, kan jeg virkelig ikke svare dig på..