søndag den 24. juni 2012

Friendzone?

Efter jeg har set et latterligt program på MTV alt for mange gange begynder mine tanker lidt at snurre. Showet handler om en person og deres bedste ven. Det handler om, at den ene er blevet sindsygt forelsket i den anden og nu skal 'springe ud' og erklære deres følelser for den anden.
Birollen (den bedste ven) bliver bildt ind at hovedrollen skal på blinddate og som den ven de altid har været, hjælper selvfølgelig med at komme og gøre klar til daten. På den måde får hovedrollen muligheden for at skabe den perfekte date special designet til birollen i og med at de fortæller alle deres meninger om hvordan den perfekte date er.

Så Romeo og Julie agtig, kærlighedserklæringen kan anses som, kunne man også vende den om. En person kommer og hjælper den de tror er deres bedste ven i hele verdenen. Vennen ikke alene sætter dem op på en fake date, foran tv og foran hele verdenen, men forlanger at de skal dele deres følelser. Ville en bedste ven nogensinde kunne afslå sin ven på nationalt tv?
Jo, programmet er mega latterligt og på ingen måde virkeligheds tro, men alt dette er slet ikke min pointe.

Kan drenge og piger være bedste venner? Eller vil den ene altid være hemmeligt forelsket i den anden for en dag så at smide det ud i atmosfæren og muligvis ødelægge hvad man troede var et venskab?

Når man tænker over det, har man så nogensinde venner, hvor man ikke på den ene eller anden måde et tiltrukket af dem?
Omend det er personlighedsmæssigt eller udseendet der gør det, vil man så ikke altid have en vis tiltrækning?

Det giver jo meget god logik. Elementer tæt på hinanden er tiltrukket af hinanden, hvorfor så ikke også venner?

Men hvor kommer forskellen så mellem venner og mere end venner?
Er tiltrækning en masse og vil mængden af den masse så afgøre det?
Kan man selv gøre noget for at den masse ikke eksploderer og derved bevare et venskab? Eller er det i virkeligheden bare som en tidsbombe, der venter på at gå af i det forkerte øjeblik?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar