tirsdag den 11. september 2012

Cupcakes, Chai Latte og varme trøjer..

Efteråret er rart. Umiddelbart..
De tykke trøjer man kan smide sig ind i (hvilke oven i købet dækker numse og mave), kæmpe halstørklæder der holder en varm og en god undskyldning for at begynde det årlige overforbrug af varm kakao. Den dejlige frihed i ikke, at føle man skal udenfor, bare fordi solen var fremme (så kan man jo altid argumentere for at der i den mørke tid er endnu større behov for dette).

Så for nu at være ordentligt forberedt..


En stor dejligt trøje til vinteren. Jeg må indrømme at jeg lidt har et lunt øje til denne fra asos.. Lige nu er der 25% af, så skulle man ikke liiige ?

Serenity cupcakes! Et lille sødt konditori nede på Grønnegade, laver de mest vidunderlige cupcakes. Der er et hyggeligt indendørs miljø, hvor man kan sidde og gennemgå al den mest absurde sladder med sin veninde, mens regnen hamrer ned udenfor.



En lækker jakke, så man kan gå ud i regnen igen.. Personligt synes jeg at denne her (igen fra asos.. Ja, jeg har spammet den i dag) er en lille smule nice. Det er dog svært at begrunde hvorfor (og hvordan), der skal kunne være plads til endnu en jakke i skabet.

Helt ærlig er jeg endnu ikke hoppet helt med på Chai Latte halløjet endnu, men man må da indrømme, at de æsker ville se flotte ud på bordet. En lille smule pebrede - jo - men mon ikke også man nyder hver en dråbe ? (Sikkert ikke, men den er stadig flot! )

Så når nu man har trøjen, cupcake, teen ( eller latten) og evt lige tænder nogle lys, lejer en film i blockbuster, kan man så påstå at efteråret er andet end dejligt? Evt smider man jakken på og går en tur i parken mellem alle de delvist gule blade, helst lige efter en regn så luften er helt ren og den der helt fantastiske duft sætter sig i tøjet?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar