Jeg er hans bitch ?

Ord kan slet ikke begynde at skrive det værste kys jeg nogensinde har oplevet. Nej, kysset var ikke slemt. Overhovedet. Faktisk var det lige modsat. Men et uforberedt kys på en jeg står og råber af, efterfulgt af sætningen: ''Du er jo min bitch'' ? Det kys kunne ligeså godt være givet af en morgenstjerne svunget mod mit ansigt.

Du er jo min bitch..

Da han sagde det havde jeg lyst til at stikke ham en, men så igen, når jeg står og skælder ham ud hvilket får ham til at kysse mig, hvad i al verden ville han så ikke gøre hvis jeg stak ham en?

Se sagen er, at jeg faktisk ikke helt ved hvor jeg skal gøre af mig selv. Det viser sig jo nemlig, at des dybere ned i denne her sag man dykker, finder man ud af, at drengen og jeg havde en langvarig flirt/mere seriøs end flirt ting kørende sidste sommer. Han slutter det så ved at fortælle mig at han skal ud og dyppe snablen i andre pools. Fair nok - jeg var knust, ja. Sur røv, livet går jo videre. Drengen - når jeg er videre- vælger så at hive mig lige ned i lorten igen (ja, så dum var jeg).

En lettere beruset mand var så generøs, at lære mig livets store lektie over et spil pool:
Indgangsvinkel er lig udgangsvinkel


Hvad han ikke i sin brandert vidste, var hvor meget jeg begyndte at tænke pga den sætning. Hvis jeg nu ændrer min indgangsvinkel, kunne det jo være, at min udgangsvinkel også ville ændre sig?
Er det i virkeligheden ikke sådan med alting? Den indstilling man kommer med er den man møder?

Nu er det sent og for at være helt ærlig kommer jeg nok ikke med en konklusion lige foreløbigt. Det ville være for effektivt i forhold til min ny erhvervede ferie. Men det er helt bestemt værd lige at overveje. Hvad relationen er til ovenstående problem? - Jo et eller andet sted på vejen har jeg jo tydeligvis givet udtryk for, at det har været okay at bruge mig som han ville og at jeg ville være ' hans bitch'. Det er så slut.

Ps Rødvin kombineret med Shakira's addicted to you, fantastisk ;)