Tiden er en bitch!

Fakta # 1: Der vil altid være en her i verden som er bedre, smukkere, rigere, klogere end dig.
Fakta # 2: Dette gælder også den fyr man synes er sød.

Når nu at hele verden er spækket med lækre, søde fyre, hvorfor er det så, at vi ikke bruger alle vores år på at rende rundt efter den perfekte? De fleste ville nok argumentere for, at de har ledt nok år efter den rigtige. Se det er bare lige der problemet kommer.
Tidsperspektivet er taget ud af ligningen. De fleste forventer, at han kommer dumpende ned foran ens dør (i øvrigt med en malerspand i lommen så han lige kunne måle den samtidigt). Det kan da også være at dette en dag sker, men er man parat til at være 80 år, når ens rolatorer på magisk vis bumler sammen?
Vil den ikke perfekte fyr nogensinde være toppen? Eller slår vi os ned for mindre end perfekt?
Er det at møde den rette, så en åbning i ens travle skema, hvori man kan overskue det, at lære et nyt menneske at kende?
I virkeligheden er tiden jo en bitch. ''Pige prøv lige at tænke over hvor mange af dine venner der er i faste forhold'', ''Er du stadig single?'', ''Pige har du egentlig mødt dreng af forældres venners, venner, der angiveligt skulle være sååå sød?''
Hvorfor må man ikke lede efter toppen? Hvorfor skal man fokusere så meget på tiden?

Fakta # 3: Kvinders frugtbarhed er på toppen mellem 15-25 år.

Hvis det i virkeligheden er gen jagten de alle sammen stresser sådan over, kunne man vel bare have engangsknald? Behøvede man besværge sig med et forhold?

Fakta # 4: Fra vi er 15 år, falder vores chance for at blive gravid ved ubeskyttet samleje med 5 % (startprocent er 30%) hvert år.

Hvorfor skulle man give den totale lykke op, for noget som ikke er? Så okay. Mor og far får ikke lige børnebørn indenfor det næste stykke tid. Naboen ser ikke lige små tudser rende rundt ude i haven. Er disse angiveligt fantastiske ting nemlig den eneste ene værd? Kan man få det hele, eller er man nu pga tidspresset nødt til at 'settle' for den praktiske toyota corolla man ved er loyal de næste mange år, kører jævnt og pænt. Kedeligt. Eller skulle man ikke lige presse sit held lidt og gå efter den ferrari der kører i så højt gear, at man er nødt til at hægte sig på den ligeså snart man hører den i det fjerne?

Tiden som det eneste trofaste, utaknemmelige, irritationsmoment i vores liv, forlader ikke. Men i en 300 km/t ferrari flyver den af sted ;)

India Arie - Ready for love