Friendzone?

Efter jeg har set et latterligt program på MTV alt for mange gange begynder mine tanker lidt at snurre. Showet handler om en person og deres bedste ven. Det handler om, at den ene er blevet sindsygt forelsket i den anden og nu skal 'springe ud' og erklære deres følelser for den anden.
Birollen (den bedste ven) bliver bildt ind at hovedrollen skal på blinddate og som den ven de altid har været, hjælper selvfølgelig med at komme og gøre klar til daten. På den måde får hovedrollen muligheden for at skabe den perfekte date special designet til birollen i og med at de fortæller alle deres meninger om hvordan den perfekte date er.

Så Romeo og Julie agtig, kærlighedserklæringen kan anses som, kunne man også vende den om. En person kommer og hjælper den de tror er deres bedste ven i hele verdenen. Vennen ikke alene sætter dem op på en fake date, foran tv og foran hele verdenen, men forlanger at de skal dele deres følelser. Ville en bedste ven nogensinde kunne afslå sin ven på nationalt tv?
Jo, programmet er mega latterligt og på ingen måde virkeligheds tro, men alt dette er slet ikke min pointe.

Kan drenge og piger være bedste venner? Eller vil den ene altid være hemmeligt forelsket i den anden for en dag så at smide det ud i atmosfæren og muligvis ødelægge hvad man troede var et venskab?

Når man tænker over det, har man så nogensinde venner, hvor man ikke på den ene eller anden måde et tiltrukket af dem?
Omend det er personlighedsmæssigt eller udseendet der gør det, vil man så ikke altid have en vis tiltrækning?

Det giver jo meget god logik. Elementer tæt på hinanden er tiltrukket af hinanden, hvorfor så ikke også venner?

Men hvor kommer forskellen så mellem venner og mere end venner?
Er tiltrækning en masse og vil mængden af den masse så afgøre det?
Kan man selv gøre noget for at den masse ikke eksploderer og derved bevare et venskab? Eller er det i virkeligheden bare som en tidsbombe, der venter på at gå af i det forkerte øjeblik?

Paella (veggie)

Denne her opskrift er helt vildt nem at lave (eftersom jeg kan finde ud af den, er den rimelig børnevenlig). Den er især god, synes jeg, fordi at man ikke behøver andet end de grundlæggende (ris, gurkemeje, løg) førend at man kan tilsætte hvad end man lige har i køleskabet. Det tager ingen tid at lave og ser lækkert ud, så god fornøjelse :)

Det du skal bruge er:

• 3 dl ris (jasmin eller basmati)
• 6 dl vand 
• 1 spsk gurkemeje (eller safran)
• 1 spsk bouillonpulver 
• 3 peberfrugter eller alt andet grønt i køleren fx tomater
• 1,5 dl mandler (rist dem evt først med olie og salt)
• 1 bundt persille 
• 1 skalotteløg (eller for mit vedkommende ethvert løg i nærheden)
• 3 fed hvidløg 
• 1 porre (eller evt. forårsløg hvis du synes)
• 0,5 tsk cayenne peber eller evt 0,5 tsk fint hakket rød/grøn chili (helst uden kerner)
• 2 spsk plantemagarine
• Salt og peber (men husk at bouillon indeholder salt i forvejen, så smag det til) 

Således gør du: 

1. Hæld ris, vand, gurkemeje og bouillonpulver ned i en gryde med vand. Rør det hele sammen og lad det koge i 10 min. Dernæst lad det simre under låg i 10 min ved svag varme. Her kan du evt. riste mandlerne på den pande der bruges til wok (= mindre opvask)
2. Smelt magarine i en wok og tilsæt løgene, porre og cayennepeber. Svits dette et par minutter. 
3. Tilsæt persille, mandler og peberfrugt og svits det hele videre et par min. 
4. Bland risblandingen og wokblandingen sammen. Smag det til med salt og peber. 
5. Server!

Denne opskrift er i øvrigt dækkende til omkring 2 personer, hvor der faktisk er lidt tilovers. 

Non veggie style: Tilsæt evt. rejer eller andet godt fra havet. 

Dagen derefter..

Som man ruller ud af sengen, indser man, at røgen hænger tungt i håret fra bodegaen dagen før. Man vralter ud i badet og for famlet sig frem til shampoo og balsam (helst i den rigtige rækkefølge, dog ikke altid tilfældet disse dage). Den kl. 11 aftale man har gør, at man smider cremen i ansigtet, hiver kammen gennem håret og kommer ud af døren uden nøglen (min dør smækker heldigvis ikke). Man vågner og hele kroppen skriger af en. Skriger fordi den er alt for dehydreret, misbrugt og på vej ud af en forgiftning. Det føles som om ens krop er blevet gennembanket af små hammere, hvor larmen stadig runger i hovedet.
Flyvende gennem københavn med cykelhjelmen på skrå og sin telefon som vejviser, indser man at tiden bliver knap.
I denne flyvende tid, mens man undgår bildøre og andre naturligt forekomne farer ved en tur gennem gaderne, kan man jo passende overveje aftenens begivenheder.
Den man kyssede, den man stak en lussing, den man ikke kunne finde og hvorfor det nu lige var at man vågnede med ...
Den værste var dog, at tænkte tilbage på et moment hvor det gik galt mellem vennen og dig, hvorved man konkluderer 'jeg var et fjols, fuck'. Det viser sig så, at historien er omvendt, vennen fuckede det op med dig og kommer før dig med undskyldningen. Jeg var så overbevist om, at min side var den rigtige og at jeg var den der burde sig undskyld. Der var da også rigeligt med undskyldninger inde i mit hoved eftersom jeg brugte det meste af formiddagen på at finde den rigtige.
Dette er typisk også denne dag, hvor alle mennesker beslutter sig for, at de lige skal have fat i dig. Nogle for at sige tak for i går, undskyld for i går eller hvad fanden havde du gang i, i går. Andre, for at minde en om de pinlige huller i ens hukommelse. Nogle af hvilke man dybest set nok foretrak ikke at få udfyldt.
Hvorfor de ting hænger sammen, kan jeg virkelig ikke svare dig på..

Jeg er hans bitch ?

Ord kan slet ikke begynde at skrive det værste kys jeg nogensinde har oplevet. Nej, kysset var ikke slemt. Overhovedet. Faktisk var det lige modsat. Men et uforberedt kys på en jeg står og råber af, efterfulgt af sætningen: ''Du er jo min bitch'' ? Det kys kunne ligeså godt være givet af en morgenstjerne svunget mod mit ansigt.

Du er jo min bitch..

Da han sagde det havde jeg lyst til at stikke ham en, men så igen, når jeg står og skælder ham ud hvilket får ham til at kysse mig, hvad i al verden ville han så ikke gøre hvis jeg stak ham en?

Se sagen er, at jeg faktisk ikke helt ved hvor jeg skal gøre af mig selv. Det viser sig jo nemlig, at des dybere ned i denne her sag man dykker, finder man ud af, at drengen og jeg havde en langvarig flirt/mere seriøs end flirt ting kørende sidste sommer. Han slutter det så ved at fortælle mig at han skal ud og dyppe snablen i andre pools. Fair nok - jeg var knust, ja. Sur røv, livet går jo videre. Drengen - når jeg er videre- vælger så at hive mig lige ned i lorten igen (ja, så dum var jeg).

En lettere beruset mand var så generøs, at lære mig livets store lektie over et spil pool:
Indgangsvinkel er lig udgangsvinkel


Hvad han ikke i sin brandert vidste, var hvor meget jeg begyndte at tænke pga den sætning. Hvis jeg nu ændrer min indgangsvinkel, kunne det jo være, at min udgangsvinkel også ville ændre sig?
Er det i virkeligheden ikke sådan med alting? Den indstilling man kommer med er den man møder?

Nu er det sent og for at være helt ærlig kommer jeg nok ikke med en konklusion lige foreløbigt. Det ville være for effektivt i forhold til min ny erhvervede ferie. Men det er helt bestemt værd lige at overveje. Hvad relationen er til ovenstående problem? - Jo et eller andet sted på vejen har jeg jo tydeligvis givet udtryk for, at det har været okay at bruge mig som han ville og at jeg ville være ' hans bitch'. Det er så slut.

Ps Rødvin kombineret med Shakira's addicted to you, fantastisk ;) 

Det at sige, det..

Der er de ting man bare siger. De nemme ting. De ting man ikke engang tænker over glider ud mellem læberne. 
Der er de andre ting. De ting som naturligt glider ud, ikke fordi det bare er noget man siger, men fordi det føles naturligt at sige til personen. Nogle mennesker, og ens forhold til dem, gør de ting at sige, lige så nemt som at trække vejret. Ikke mindre rigtigt, heller ikke mindre vigtigt, bare nemt. Behageligt. Dejligt. 
Der er de ting folk siger til en, man aldrig glemmer. De ting man kan smile af flere år efter - også selvom man ikke længere har nogle relationer/forhold til dem. 


Og så er der de ting folk forventer du siger til dem.. 


Det er så nemt, at sige de ting de gerne vil høre. I de fleste tilfælde kræver det ikke særlig meget at læse situationen, eller for den sags skyld at læse personen. Men hvad nu hvis man lige har en on going debat med sig selv om, hvad, hvor meget, hvordan og hvornår man har lyst til at sige den slags ting, og så personen bare springer ind foran i køen? 


Uanset om man vil være ved det - og med man, mener jeg, jeg - varmer det altid når folk siger søde ting. Lad mig lige rette, det varmer altid når folk siger søde ting og man ved de mener dem. Det gør det hele værd. Muligvis bliver jeg en smule sentimental her på mine gamle dage, men når man holder af nogen, så er al den tid man bruger på ikke at sige det til dem spildt. 
Hvorfor forventes det at man holder den slags for sig selv? 
Det er da ikke en skam, at holde af personer? 
Der er mange måder hvorved man kan lide andre mennesker, men meget få der er direkte forkerte (og selv om de er forkerte, er de altid gjort med de bedste intentioner). 


Hvis i føler jer en smule sentimentale eller måske bare afslappede, må jeg så tillade mig, at anbefale Debussy - Clair de Lune ? Fantastisk klaver stykke. Måske en moonlight sonata?


Nu vi taler om søde ting sagt til en i tidens løb. Så er nogle af de ting der står meget klart i min hukommelse: 


'Jeg takker alle de idioter der lod dig gå.. Efter dem fandt du jo mig' 


'Jeg har ikke travlt. Uanset om det er nu, eller om et halvt år eller hvornår det nu sker, så er det dig' 


'PIGE! hihi, vi skal være unge og vilde og vi skal bare nyde det pisse meget' 
- Dette blev sagt på vej til en ungdomsfest. Egentlig var festen ikke særlig fed, jeg husker heller ikke den særlig tydeligt. Men cykelturen med min veninde husker jeg. Vi grinede, fniste og snakkede om hvor fedt vi havde det og bare skulle blive ved med at have det hele den sommer. Det var en god sommer. 


Nogle gange har jeg overvejet at skrive dem (og med dem, mener jeg de glade minder) ned i min lille sorte bog. På den måde er de jo nemme at genkalde, når jeg har brug for en lille opmuntring. Nu har jeg så skrevet dem her. 


Det var da egentlig en meget god idé. Fylde en bog med alle de positive episoder, glade tanker og søde ting folk siger til en. Det tror jeg faktisk, jeg vil gå i gang med. Bare en lille privat note til de grå og kedelige dage vi aldrig har her i DK. 

Tøsesnak: Sephora Illum

Godaften til alle de fornemme damer derude,

Jeg tænkte på, at dele en lille oplevelse med jer alle. Der er åbnet en ny forretning i Illum - Sephora.
Hvis i ikke er bekendt med dette, så er det en kæmpe kollosal enorm forretning, beliggende i mange lande, med nogle ret anderledes (når jeg siger anderledes er det efter danske standarter) med nye spændende mærker. Nogle af jer vil nok kende dem fra online handler eller ture til fx USA. Det var der jeg lærte dem at kende. Nu skal det nok lige tilføjes, at når det kommer til makeup, har jeg en yderst usund appetit. Jeg forføres nok lidt for nemt, af cremer, parfumer og andet pynt til fjerene.

Sephora's eget mærke er til en rimelig pris og lidt over standart kvalitet, dog har jeg både gode og dårlige erfaringer med dette mærke.

Da jeg fik af vide, at de ville komme til KBH blev jeg elle vild. Så selvfølgelig var jeg da nødt til at tjekke butikken i Illum ud.

- Stor
- Masser af interessante mærker
- Lækkert design
- God betjening

Da jeg kommer ind mødes jeg af hjælpsomme, men ikke omklamrende ekspedienter. Min undskyldning for at handle, var at jeg manglende en matterende primer til sommermånederne (min hud har tendens til at være olieret i sommermånederne, og knas tør om vinteren - underlig kombi). NB! Har lige tjekket og primeren har fået helt fantastiske reviews.

En amerikans ekspedient anbefalede mig sephora's eget mærke, så tænkte jeg ville prøve den (95,-). Derudover fandt jeg en lækker showergel (25,-) med blåbær duft - manglede desperat! Dette er dog langt fra min pointe med denne blog.

Min pointe er, at hvis man tilmelder sig deres facebook side, kan man få opdateringer om tilbud osv. Denne gang var tilbuddet en prøve af Dior Addict Extreme læbestift i farven Fancy #536 (eller det var min, se evt. billedet). Derudover faldt jeg (på trods af min manglende ansigtsmakeup og den fact at jeg ikke havde været i bad endnu) i snak med ekspedienterne i dior. En fantastisk hyggelig dame - Gabriella - synes at jeg skulle prøve deres nye Diorshow New Look mascara - så selvfølgelig skulle jeg da også have en prøve af denne.

Af de to er læbestiften helt sikkert den lækreste! Indpakningen er fuldstændig identisk til den originale størrelse, dog selvfølgelig mindre. Jeg har smurt den i hovedet som en tosse hele dagen og den er super fantastisk! Tørrer ikke ud, holder farven godt og føles som om ingenting er på. Måske skulle det overvejes at snolde lidt? Ekspedienten - Gabriella - fortalte mig, at hvis dette var tilfældet, var der en ekstra bonus i alle køb over 245,- (hæng mig ikke op på det).

Mascaraen er en smule mere average. Den er lækker jo - selvfølgelig har jeg allerede prøvet den - men indpakningen er en click ting (hiv ud og ind ting), som jeg mistænker kunne åbne sig i en taske.

NB! Tilbuddet om Dior Addict Extreme gælder weekenden ud, og ja de har åbent søndag

Derfor de damer, hvis nu chancen var at der var en ligeså tosset makeup tøs derude, kan jeg varmt anbefale en tur i det nye skønhedsunivers i Illum.

Ps. Florence and the machine - Spectrum