søndag den 18. september 2016

Oldtidsfruen i forbrugersamfundet ..

Hver evig eneste dag bombes jeg (og formentlig alle jer andre) med artikler. De kan fx være fra costume eller andre blade, der udgiver helt revolutionerende artikler hvor de pænt forklarer dig hvordan det ''rigtige'' forhold er, hvem der er den eneste ene, do and don'ts i forhold (og som single), er jeres forhold i virkeligheden sundt(?) osv.
Hvor er det dog frustrerende at jeg overhovedet klikkede ind på disse og desværre troede på dem!
Hvem i al verden kan dog tro på at en journalist uden større erfaring kan udtale sig om hvert enkelt forhold i hele Danmark? I ''de gode gamle dage'' måtte man kæmpe for forhold og ægteskab. Der var noget der hed ''til døden skiller'' og ikke ''til vejen blev en smule bumlet og den ene fuckede op''.
I det hele taget er det vist bare indbegrebet af det forbrugersamfund vi lever i. Vi køber møbler fra IKEA og smider dem ud når farven eller sæsonen ikke lige passer, moden der skifter hele tiden og unge piger der skifter med den,  ødelægger vi noget så køber vi bare en ny..
Hvad med at fikse den ting der gik i stykker? Hvad med at foretage sit køb baseret på et kvalitetskrav fremfor på udseendet af ''møblet''?
Hvis man nu accepterer det uundgåelige faktum at når man bruger noget - hvad end det er et antikt møbel, et forhold eller det helt dyre tøj man har sparet i 100 år til (eller lavet et massivt overtræk) - så vil det blive brugt, der vil komme skrammer og ikke alle kan fjernes igen. Men det er jo trods alt stadig af den samme støbning som det var før, det har ikke ændret sig, kun efter de nye standarter for urimelig perfekt er der nu en skramme der ses som en fejl.
Så er det eneste spørgsmål tilbage jo nok om man vil lade den fejl dominere og smide det ud, eller om man vil se det som uundgåeligt patina og beholde hvad man oprindeligt elskede?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar