tirsdag den 27. september 2016

Kan man returnere 'at være voksen'?

Hvornår var sidste gang du gjorde noget fordi det gjorde dig helt oprigtigt glad og det var det eneste i verden du havde lyst til at gøre? Ligesom dengang med sne kampe, løbe rundt på græsset (fordi det var sjovt ikke fordi du havde dårlig samvittighed over lårene), kakao når vejret var dårligt, male, tegne med fokus på at tegne (ikke fordi du laver krudseduller i en telefonsamtale), læse en god bog der får dig til at grine... Hvornår er egentlig sidste gang du gjorde det?

For ganske kort tid siden gik det op for mig at jeg havde trisset rundt i en tilværelse blandet med arbejde, studie og ansvar hele tiden. Intet var uden formål, intet var unødvendigt alt var fornuftigt. Ved i hvad? Jeg havde en følelse af grå inden i mig. En følelse af at jeg ikke vidste hvem jeg var eller hvad jeg ville. En følelse af at jeg eksisterede, men ikke at jeg levede. Hvem var jeg?

Ærligt så er jeg nok ikke helt ude af det. Men jeg prøver. Længe har jeg kæmpet, faktisk i mere end et år, for at komme bare nogenlunde ovenpå. Jeg har kæmpet med skyld, dårlig samvittighed og en manglende identitetsfølelse. For filan hvor er det dog svært! og nok lidt dyrt eftersom jeg købte mig fattig i mindfulness bøger... Det mest frustrerende er, at der ikke er noget 'easy fix'. Der er ikke én måde der fungerer for alle. Måske bare det at dele erfaringer og tale åbent om det hjælper?

Det første jeg har forsøgt at gøre er at returnere det at være voksen. Den er sendt retur med GLS. Alle de restriktioner og korrekte etiketter vi sætter på hinanden har jeg smidt ud. Dengang man var barn accepterede man alle for dem de var og det er jeg bestemt i gang med at arbejde op igen. I stedet for at fokusere på fejl på andre (og faktisk øge din egen usikkerhed), forsøger jeg at fokusere på ting jeg glæder mig til og hvad der er dejligt ved hvert enkelt menneske. At finde en glæde lige der hvor jeg er og ikke vente med at glæde mig over livet til 'når jeg kommer hjem'. Det er ikke de store ændringer der gør noget, det er dem du laver lige nu!

Det næste jeg gjorde var at købe en mindfulness bog. Det lyder nok tacky, men det virkede!
Den bedste jeg fandt var 'The little Book of Mindfulness'. Den var billig og lige hvad jeg havde brug for. Hver side indeholder et lille citat eller en lille øvelse til dig. Allesammen minder en om at værdsætte livet - ikke alle de ting i det, men LIVET. De små citater minder en om hvor vigtigt det er at elske, være til og ikke mindst at tilgive fejl - uanset hvilke de så end måtte være. Ikke for nogen andres skyld, men for din egen.
Med denne bog gik det op for mig hvor vigtigt det var for mig at få tilgivelse. Det var hårde ting, der ikke var noget jeg nogensinde havde lyst til at anerkende skete, men de skulle siges højt og jeg skulle høre ''jeg tilgiver dig''.

Hvis du forestiller dig dit barne jeg. Se dig selv som dengang du var barn. Lille, fin, uskyldig, ærlig, kærlig, sårbar og glad. Så tænk på hvor meget du sidenhen har banket det barn ind i nogle rammer som du ikke selv har bestemt. Se hvordan du har hadet det barn for ting det ikke kunne gøre for. Se hvor dårlig du har været at tilgive det barn når det lavede fejl. Se hvor hårde krav du sætter. Hvor tarvelig du er til at rose det når det endelig gør noget godt. Prøv så at se hvordan det ser ud nu, med tårer ned af kinderne, mærker på kroppen, selvhad, forvrænget selvbillede og ulykkelig. Men børn er heldigvis ikke uden en fantastisk evne til at hele når det præsenteres for kærlighed. Hvis du behandler dem ordenligt og passer godt på dem, så elsker de dig igen. Måske skulle du prøve det med dig selv?

I får lige et citat med på vejen

''If we can just let go and trust that things will work out the way they're supposed to, without trying to control the outcome, then we can begin to enjoy the moment more fully. The joy of the freedom it brings become more pleasurable than the experience itself'' - Goldie Hawn 

2 kommentarer:

  1. Dejlig blog. Ja det med at kende sig selv ...
    Personlig har jeg måttet lære at det betyder at sige farvel. Farvel til mennesker som er uhøflige. Farvel til mennesker der er fordømmende. Farvel til mennesker der er fulde af bebrejdelser og krav. Kort sagt farvel til kvinder ...
    Det lyder måske nemt, det med at sige farvel og tak. Men det er virkelig svært. Det ved folkene på herbergerne. De får jævnligt kvinder der er blevet tæsket af deres mand - men efter lidt tid tager kvinderne tilbage til manden ...
    Men måske finder jeg jo alligevel en venlig kvinde, indgangsvinkel er jo lig udgangsvinkel som du så klogt skrev for nogle år siden ...
    For nogle år siden fik jeg en chef der var psykopat. Men jeg fandt først ud af det efter et par år ... Det med at gå sin vej kræver også at man erkender når andre er "problematiske" ... og det er en erkendelse som ikke kan komme hurtigt nok.
    Bortset fra det har jeg også læst tonsvis af bøger og gået på tonsvis af kurser. Jeg er efterhånden blevet rigtig glad for Dalai Lamas kæphest eller "Fadervor", Eight Verses. De er lidt anderledes i formulering og tankegang, blandt andet mener østens mennesker ikke at følelser er så ekstremt vigtige som vi vesterlændingen synes, så det tog mig lidt tid at forstå dem. Men nu er jeg rigtig glad for dem ... Venlig hilsen Lars http://www.lamayeshe.com/article/commentary-eight-verses-thought-transformation

    SvarSlet
  2. Der er faktisk utrolig mange psykopater (dyssocial personlighedsstruktur) i ens omgangskreds uden at det er noget man lægger mærke til med det samme. Den slags tager tid, hvilket jo også er en af kendetegnene ved en DP - de er glatte på overfladen, charmerende men uden samvittighed - hvorfor man oftest først ser det når det gør ondt på en selv. Nu du har set det, tror jeg du vil finde det er meget mere tydeligt fremover! Erfaring gør mester.

    Men det er dejligt at høre du har fundet ud af hvem du er og hvilke mennesker du har det bedst med. Jeg tror der er mange der aldrig kommer til den realisation - det kræver nosser!
    Det lyder spændende, har skimtet linket igennem og det er da helt sikkert noget jeg lige må kigge nærmere på! Tak for det :)

    SvarSlet