torsdag den 10. november 2016

Hvem konkurrerer du mod?

Min dag starter som de fleste andre. Jeg står op, gør mig klar og så ud af døren. På cykelstien styrter jeg af sted på min knirkende, rustne jernhest og har en lille intern konkurrence med alle de andre. Jeg skal selvfølgelig hurtigst, jeg kan bestemt ikke ligge bag en der kører en lille smule langsommere end hvad mit temperament tillader mig! Fuld af stolthed over at være kommet hurtigst frem til alle de mange røde lys møder jeg op på mit slutdestination.
Dagen går stille med indlæring, udfordringer og øvelse. Der er fokus og igen, har jeg faktisk en lille intern konkurrence med mig selv (og ærligt også lidt med de andre) om at være bedst.
Efter alt indlæringen taler jeg med en kollega der beretter om forskning og hvordan hendes dag fortsætter når jeg selv tager hjem. Igen føler jeg stikket fra konkurrencen. Hun kommer meget mere fagligt igennem på en dag end mig. Jeg bliver helt konkurrence lysten indeni og mærker pludseligt et stik af selv at ville gøre det.

Nu hvor jeg er hjemme igen og alt konkurrencen har lagt sig kan jeg se hvor fjollet det hele er. Det meste af mine dag har jeg jo lagt pres på mig selv og hele tiden følt en konkurrence.
Jeg er ikke typen der kan jonglere syttenhundrede ting på samme tid, eller for den sags skyld, har lyst til det.
Jeg er ikke typen der har lyst til at bruge hele min dag på faglige ting, uden at hygge mig derhjemme. Jeg er ikke typen der prioriterer at skulle læse mig til erfaring, men snarere er jeg typen der har rigtig godt at at have ting mellem hænderne.
Jeg er typen der nyder en god bog, en god the og dejlig musik i baggrunden.
Jeg er typen der har brug for at stresse ned og slukke lidt for hovedet en gang i mellem.

Jeg er typen der har brug for dagligt at minde mig selv om at livet er det der sker lige nu og her. Ikke når man er færdig med et projekt, ikke når man har opnået en faglig grad, men lige nu og her.

I og med jeg i dag blev klar over hvor meget jeg egentlig måler mig selv i forhold til andres bedrifter og måde at leve livet på, vil jeg da gøre mit bedste for at stoppe det. Hvad godt skulle komme ud af at fortsætte? I virkeligheden går de sikkert med en masse ting der generer dem som de ikke tør stå åbne omkring. Hvor ville det dog være fjollet at tro andet.

Jeg håber at i alle har en dejlig dag, hvor i glæder jer over jeres liv i forhold til hvad i ønsker og ikke måler det sammenholdt med hvad andre folk fortæller jer de gør (ærligt, så lyver de garanteret også en lille smule). ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar