mandag den 15. april 2013

Præstationsangst for piger?

Får 200 år siden var jomfru det eneste en ægte hustru kunne være, førend hun skulle gives væk i den hvide kjole. Børn født udenfor ægteskaberne var bastarter eller uægte børn.

I dags Danmark kan man komme på tv og blive kendt hvis man er ung og har børn udenfor ægteskaber. Der kommer flere piger/kvinder til mig med følgende spørgsmål:

Er det ok at være jomfru?

De fortæller mig, at flere af deres veninder har sagt, at de skal 'miste den' snart for ellers vil drengene ikke have dem. Hvor har de hørt det fra? En dreng der nogensinde ville sige til en pige ''vi skal knalde for ellers gider jeg dig ikke'' er da på ingen måde værd at samle på?!

Personligt ventede jeg til at jeg på mit 18 leveår, fandt mig en sød kæreste jeg kunne lidt og følte mig tryg ved. Jeg var sikker på at han ikke ville droppe mig ligeså snart han havde fået sit (og helt ærligt, når det er første gang - som alle første gange- vil man jo aldrig være på toppen af sit game, så dårlig taktik hvis han bare vil have dyppet snablen hurtigt). Det er meget muligt at det lyder total kliché, men skide være med det. Hvad nu hvis kliché er det der virker?

En pige fortalte mig, at hun helst ville vente til hun var klar til at tage evt. konsekvenser der kunne følge med et aktivt sexliv. Det er en sej holdning! Det er da flere kilometer foran folk der gør det for at drengene synes de er nemme. Hvor er det ærgeligt, at det er hende der skal føle sig usikker og ikke selv ser hvor fucking awesome hun er.

Over til drengene. Ser de virkelig ned på piger der er jomfru? De drenge jeg har snakket med, har fortalt at hvis de var interesserede i hendes personlighed, ville det at være ''sammen'' jo komme med tiden. Men hvis nu det var en pige de bare gerne ville knalde lidt rundt med, jo så var det da irriterende.

Ergo, hvis de virkelig gerne ville pigen, så var de jævnt ligeglade (og måske faktisk en smule smigrede over at få lov) med hvad hun kunne præstere. Det vil de finde ud af sammen.

Så piger, lyt til jer selv og hvad i har lyst til. Der er ingen der siger at man skal afholde sig hele sit liv, men at gøre det fordi ens veninders lave selvværd skal boostes op en millimeter er for dumt, det er din krop.

xoxo