lørdag den 13. oktober 2012

Princecharming i tårnet?

Når vi ser en bulldog, får nogle automatisk et naturligt 'awareness' pga den attitude der ligger i hele dens væremåde, de rygter man har hørt og de fordomme man har overfor den 'slags' hunde. Det hele bunder vel i en smule frygt for dyret. Man kender det ikke, du kan ikke læse dets tanker. Når den kommer tæt på dig er det så fordi den vil kæles og klappes, eller vil den nuppe den sandwich du stod med i hånden?
Det var en tanke der strejfede mig forleden, da jeg havde en samtale med en ven. Hvorfor er folk så hårde til at dømme, uden egentlig at kende? Min ven er den sødeste, rareste, mest loyale og åbent sindede person der findes. Det eneste problem er, at hans opvækst har gjort ham hård. Både attitude og udseende er hårdt. Det skriger til mennesker 'LØB!'. Hvilket er så ærgerligt, for lærer du ham at kende, vil du vide hvor rar han i virkeligheden er. Jo nogle gange siger han tingene hårdt, men bed ham omformulere og du indser du tolkede det helt forkert.
Men hvad gør man så som bulldog når man gerne vil møde piger? Hvordan skal man kunne møde nogle, når ingen tør komme tæt på?

Så tænkte jeg, hvad med at læse 'Spillet'? Eller gentlemans bøger? Eller ændre stil? Blive klippet?

Men så igen.. Ville han stadig være sig selv efter alt det? Eller ville jeg få kørt ham ud til at være noget, hvor han ikke kunne genkende sig selv?
For at være helt ærlig er han allerede den perfekte gentleman. Han har dyrket kampsport hele sit liv, så på trods af hans størrelse er han ret 'hardcore'. Det eneste han fejler, er faktisk at han burde tage et talekursus, hvor han lærte at stoppe med at bande.

Det er det.

Prøv at tænke over hvor mange fejl folk normalt har. Hvor mange irriterende ting man er nødt til at finde sig i, fordi konfrontationen vil fylde mere end hvad man ville have det til.

Så jeg besluttede mig for, at lade være med at ødelægge ham og gøre ham til en eller anden klon af multifarvede sokker, krøltoppet gele hår, wanna be tv gentleman. Lad ham være den han er. Forhåbentlig er der en anden der opdager ham og beslutter sig for, at det er for godt til at 'pass up'. Men stadigvæk, hvor er det bare unfair at det første vi ser er udseendet og ikke et skilt med vores personlighed. Vi kunne få en farvekode for vores personlighed, så folk kunne se hvem man var. For det er nemlig nemmere? Måske har jeg set for meget Looper og science fiction.. 

Hav en fantastisk weekend folkens!

mandag den 8. oktober 2012

REN !

Tidligere har jeg blogget kort om REN hudpleje produkter. I blev lovet, at jeg ville vende tilbage med større erfaring om produkterne.

REN Glycol Lactic Radiance Renewal mask  289,- på nicehair.dk
Jeg må indrømme, at jeg er imponeret. I går brugte jeg masken igen, igen. De der små irriterende hudorme der ikke rigtig kan gøres så meget ved, var formindsket markant og antallet skåret gevaldigt ned. Min hud ser mere frisk ud efter at have brugt den et par gange.
Duften er af appelsin (efter min mening en lidt funky appelsin, men ikke desto mindre appelsin) og konsistensen samt farven er som tynd honning. Den kan godt prikke lidt i huden når man først påfører den. Husk at rense huden først! Du får mest optimal virkning hvis den virker på din nøgne hud, i stedet for et lag makeup (doh).

REN T-Zone balancing day fluid 249,- på nicehair.dk
Ang. deres creme, så har jeg brugt den lige siden. Den er fantastisk til at gå ind og lave balance i huden således, at jeg ikke skinner med det samme min dag starter. Jeg kan faktisk gå en hel dag uden at genopfriske min pudder hele tiden.
Der er dog det, at det er en balance creme og ikke en øjeblikkeligt matterende creme, hvilket vil sige, at den lige skal have en uge til halvanden for at få en virkning man kan se. Des længere tid man lader den virke, des bedre.
Duften er dejlig mild og umiddelbart er det første der slår mig, en smule lavendel. Men en meget anonym duft, der forsvinder igen.
Konsistensen er let og luftig. Den trænger hurtigt ind i huden og virker bedst hvis man masserer den ind i cirkler. 

Med ingen af produkterne har jeg oplevet at slå ud, tvært i mod. Siden jeg er begyndt at ændre min hudpleje rutine, har jeg set en kæmpe forskel i huden.

De er dyre, jo. Men effektive! Så hvis du har lidt ekstra lige at smide efter luksus, kan den helt sikkert anbefales.

onsdag den 3. oktober 2012

Hysteria?

En episode en ven fortalte mig for nyligt ledte mine tanker ud til emnet hysteri. Gennem tiden er kvinder blevet gjort til hysteriske og uretfærdige vilddyr, der uden varsel kan blusse op. Folk har sat igler på os, stykket syle gennem vores tinding, vi er sågar blevet behandlet med klitoris massage (no joke, man opfandt vibratoren som behandlingsform for hysteri).
Er alle kvinder inficeret med en humørsvingende virus der besætter os og bliver større, eller er det mandens manglende evne til at læse os og forstå vores behov der driver os ud på et vildspor. Den sidstnævnte form for behandlingsmetode i afsnittet før, kunne tyde på, at det var mændene der var problemet - spøg til side.

Er hysteri skabt af en misvedligehoeldelse af grundlæggende kvindelige behov?

Nu hvor jeg tænker over det. Er hysteri så egentlig ikke bare et resultat af mandens manglende evne til at tolke os og vores frustrationer? Lige så snart vi piger hidser os en smule op, skal der ikke meget til førend tanken om hysteri slår ned. Des mere frustrerede bliver vi, des værre ser det ud udenpå.

Burde alle mænd ikke bare lære, at når kvinder føler sig uretfærdigt behandlet, skal de:
- Stoppe op
- Være afslappede
- Spørge roligt hvad der er galt
- Forklare at de nok skal finde en løsning

Så er problemet løst!

Det kan da godt være at vi kan blive hysteriske, men hvad er de så, når de ved hvad der sker og ikke gør noget for at stoppe det? Den lille tyrefægter, der står og prikker til det bløder ned af pelsen?

Dagens citet af anonym:
- Det kunne være hun skulle have sig et par årer så hun kunne sejle i land
- Jeg ville egentlig bare foretrække at give hende årerne, så hun kunne sejle den anden vej