Den perfekte mand med fejl?

Vil vi nogensinde få det hele ? Eller rettere, vil vi nogensinde være tilfredse med det hele?

Manden dukker op, vennerne har det godt, lejligheden er der styr på og skolen er endnu ikke begyndt.
Stadigvæk. En mand der er så klar til at give ro og tryghed, en mand med smukke øjne, en mand overfor hvem det er muligt at krybe ned i ens sande jeg, en mand der bekræfter (uden at skræmme), en mand der lytter og husker. Den perfekte mand. Alligevel er det så nemt som ingenting, at se udover alle de gode ting og finde fejlene. Brættet der ikke sættes ned igen (hvem har egentlig nogensinde sagt det skal være oppe), svaberen i badet der ikke bruges, håndklædet der bare smides, den der irriterende følelse af at blive krammet og kysset alt for mange gange...
Men efter det.. Efter man har været alene og selv synes at det har varet en evighed, kigges der på uret hvor det afslørende tal af 5 timer alene blinker. 5 timer hvor en har siddet til uduelighed, kigget på en skærm og haft ingen inspiration.
Så hvorfor er det at man har så travlt ved at finde fejl, når jeg sidder tilbage og savner det hele med fejl? Skal der være noget galt, førend jeg er tilpas?

Tiden er en bitch!

Fakta # 1: Der vil altid være en her i verden som er bedre, smukkere, rigere, klogere end dig.
Fakta # 2: Dette gælder også den fyr man synes er sød.

Når nu at hele verden er spækket med lækre, søde fyre, hvorfor er det så, at vi ikke bruger alle vores år på at rende rundt efter den perfekte? De fleste ville nok argumentere for, at de har ledt nok år efter den rigtige. Se det er bare lige der problemet kommer.
Tidsperspektivet er taget ud af ligningen. De fleste forventer, at han kommer dumpende ned foran ens dør (i øvrigt med en malerspand i lommen så han lige kunne måle den samtidigt). Det kan da også være at dette en dag sker, men er man parat til at være 80 år, når ens rolatorer på magisk vis bumler sammen?
Vil den ikke perfekte fyr nogensinde være toppen? Eller slår vi os ned for mindre end perfekt?
Er det at møde den rette, så en åbning i ens travle skema, hvori man kan overskue det, at lære et nyt menneske at kende?
I virkeligheden er tiden jo en bitch. ''Pige prøv lige at tænke over hvor mange af dine venner der er i faste forhold'', ''Er du stadig single?'', ''Pige har du egentlig mødt dreng af forældres venners, venner, der angiveligt skulle være sååå sød?''
Hvorfor må man ikke lede efter toppen? Hvorfor skal man fokusere så meget på tiden?

Fakta # 3: Kvinders frugtbarhed er på toppen mellem 15-25 år.

Hvis det i virkeligheden er gen jagten de alle sammen stresser sådan over, kunne man vel bare have engangsknald? Behøvede man besværge sig med et forhold?

Fakta # 4: Fra vi er 15 år, falder vores chance for at blive gravid ved ubeskyttet samleje med 5 % (startprocent er 30%) hvert år.

Hvorfor skulle man give den totale lykke op, for noget som ikke er? Så okay. Mor og far får ikke lige børnebørn indenfor det næste stykke tid. Naboen ser ikke lige små tudser rende rundt ude i haven. Er disse angiveligt fantastiske ting nemlig den eneste ene værd? Kan man få det hele, eller er man nu pga tidspresset nødt til at 'settle' for den praktiske toyota corolla man ved er loyal de næste mange år, kører jævnt og pænt. Kedeligt. Eller skulle man ikke lige presse sit held lidt og gå efter den ferrari der kører i så højt gear, at man er nødt til at hægte sig på den ligeså snart man hører den i det fjerne?

Tiden som det eneste trofaste, utaknemmelige, irritationsmoment i vores liv, forlader ikke. Men i en 300 km/t ferrari flyver den af sted ;)

India Arie - Ready for love

Næsten gratis fornøjelse: Vandbus?

Vidste du godt, at lige nede ved den sorte diamant (og alle de andre stop på vejen) kan du få dig en næsten gratis fornøjelse?

For et klip på dit almene 2 zoners klippekort (Movia), kan du nemlig komme med havnebus rundt i kanalen. Når solen står højt har du mulighed for at lave dig en kombi, følelsen af vand under dine ben og sol på næsen. Det er en rolig tur uden byens stress og jag. Tag evt. en hyldeblomst med dig.. Eller måske en ekstra vand med i lommen (tasken, din lomme har nok ikke plads). Det kunne jo være at ham den søde ved siden af havde glemt og er ved at døøø af tørst ;)

991- Nordre toldbod til teglholmen
Køreplan

992- Teglholmen til Nordre toldbod
Køreplan


God tur ;)

Fordomme?

Når nu vi møder folk, uden at vide det, agerer de fleste af os som dommere. Vi får lagt en anklaget op på bænket, fremlagt de tydelige beviser og dømmer. Men dømmer vi for hurtigt?
Burde vi ikke høre forsvareren ud, se hans gode sider og dernæst dømme ham, med lidt mere holdbare argumenter end hårfarve, vægt og formen på hans næse?
De fleste af os ændrer vores mening omkring en person ligeså snart hans personlighed ses. Om så det er den smukke fyr, med de maskuline træk, der egentlig er en uintelligent, kraftidiot med alt for mange damer i ærmet. Den anden som vi troede var en joker, viser sig så at have den bedste mest loyale personlighed du har mødt.
Når alle beviser så er fremlagt og ens fornuft fortæller en at jokeren vinder, hvorfor er dommeren så stadig i tvivl?
Er det i virkeligheden dommeren der skulle for retten og blive dømt? Hvad ville man så se? En usikker bange person, med en alt for dyb frygt for at binde sig til overhovedet at være jokeren værdig. Der er bare ingen der ser de kæmpe fejl hos dommeren (muligvis ikke engang dommeren selv) eftersom det forhøjede sæde gør det svært at se.
Når vi dømmer andre på at være alt for loyale, alt for klar til at binde sig, eller alt for søde og opmærksomme, er det så i virkeligheden vores egne negative sider der er sat for retten og afvises eftersom det er sider vi ikke lyster at se? Falde vores hammer for hurtigt? Er fordomme nogensinde retfærdigt placeret?

Han kommer når du mindst venter det?

De siger altid, han kommer når du mindst venter det. Det må være løgn. Personligt kan det falsificeres. Der er nemlig på ingen måde charme over mit kaotiske liv. Økonomien hænger i læser grundet for mange, ganske uskyldige, men total nødvendige indkøb. Der er ikke handlet mad ind i flere dage, så morgenmaden står på gammel tortelini. Boligen skal skiftes ud på 2,5 uge. Skolen starter 3 dage før end flytningen. Hvis ikke der bare står en lille smule kaos skrevet hen over skærmen nu, så må jeg erklære mig fallit.
Så nu hvor tanken slog mig, undrer jeg mig virkelig. Når vi piger er i nød sker det aldrig! Derimod, når vi har fundet en vi gider i mere end ti minutter og de andre drenge får nys om det, sker det. Drengene sniffer duften af optaget op, som en løve dufter sit bytte.
Hvad er det? Tanken om, at de ikke kan få os og vi derfor er en sikker flirt? Tanken om at de umuligt kan få lov til at binde sig, hvilket bare gør det så meget federe.
Nu jeg tænker over det. Så passer det ikke en fis at han kommer når man mindst venter det. Timingen er bare altid dårlig.

Panamah - DJ Blues